Brand i opgang: Flere familier reddet ud

Flere familier er blevet reddet ud, efter at en brand er opstået i en opgang til et lejlighedskompleks på Færgegårdsvej i Vordingborg

Der har mandag aften været brand i en opgang til et lejlighedskompleks i Vordingborg. Foto: Per Rasmussen
Der har mandag aften været brand i en opgang til et lejlighedskompleks i Vordingborg. Foto: Per Rasmussen

En større brand i en opgang til et lejlighedskompleks på Færgegårdsvej i Vordingborg har mandag aften fået både Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og redningsmandskab fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning på arbejde.

Det oplyser vagtchefen ved Sydsjællands Politi, Anders Mikkelsen, til Ekstra Bladet.

Flere familier er blevet reddet ud fra lejligheder på første sal. De bliver kort før midnat tilset i en tilkaldt ambulance og af en læge, som er fløjet til stedet i lægehelikopter.

- Jeg kan bekræfte, at der er en brand, og at der nu skulle være styr på branden. Flere personer er lige nu ved at blive tjekket for røgskade. Hvad der mere præsicst er sket, kan jeg endnu ikke fortælle noget om. Jeg ved ikke så meget endnu, siger Anders Mikkelsen.

Branden er opstået klokken 22.56 og anmeldt til alarmcentralen.

 

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at det lader til at have været en voldsom brand.

- Der er reddet flere personer ud. Nogen behandles lige nu i ambulance på stedet. En går rundt med et tæppe omkring sig, siger Ekstra Bladets mand.

Vagtchefen fortæller, at der endnu ikke er overblik over, om nogen af de reddede personer senere skal køres på hospitalet - eventuelt til observation for røgforgiftning.

Der er ingen melding om, at der skulle være tilbageværende personer i de berørte lejligheder.

Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen