Brand i tank på Esbjerg Havn giver strømafbrydelse

Nedkølingsarbejdet efter en brand på havnen i Esbjerg giver strømafbrydelse i et par timer i havnen

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Brandvæsenet er fredag eftermiddag i gang med at nedkøle en tank, der var brand i tidligere på eftermiddagen på havnen i Esbjerg.

Branden er slukket, men nedkølingsarbejdet fortsætter et par timer, hvor der også vil være strømafbrydelse. Politiet ved ikke, hvor stort et område, der er påvirket af afbrydelsen, fortæller vagtchef Anders Hansen fra Sydjyllands Politi.

- Nu køler de på livet løs dernede, og det vil formentlig vare et par timer endnu, så de er sikre på, at der ikke sker mere. Brandvæsnet afspærrer også området, fordi der kan være nedstyrtningsfare.

- Når man bruger så meget vand, vil de ikke også have strøm derned. Derfor har de bedt Syd Energi om at lukke for strømmen i et område, siger Anders Hansen.

Politiet formoder, at branden skyldtes en overophedning af en pumpe, der skal pumpe fiskeolie fra en tank til en anden på havnen.

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere