Brand i Trump Tower: To er kommet til skade

Der er udbrudt brand i Trump Tower i New York

Der udbrød brand i Trump Tower i New York mandag eftermiddag dansk tid TV: AP

En brand brød ud tæt på taget i Trump Tower i New York, men den er nu under kontrol, det oplyser New Yorks brandvæsen på Twitter.

Branden startede kort før klokken syv i morges amerikansk tid, har New Yorks brandvæsen bekræftet ifølge CBS NEWS.

Tidligere forlød det, at der ikke var nogen tilskadekomne, men nu oplyser nyhedsmediet Reuters, at der er to, hvoraf den ene skal være i kritisk tilstand.

Mere end 26 enheder og 84 brandfolk er stadig på stedet 90 minutter efter branden startede.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, befinder sig i Washington og har på nuværende tidspunkt ikke udtalt sig i forbindelse med branden, men det har hans søn Eric til gengæld.

Ifølge ham var det en mindre brand på på taget, der blev startet af en elektriskfejl. Han sender samtidigt ros til byens brandfolk.

- Mændene og kvinder fra New Yorks brandvæsen er sande helte, og de fortjener vores største tak og lovprisninger, skriver Eric Trump blandt andet på Twitter.

Skyskraberen, der står på den legendariske 5th Avenue, er 58 etager høj og huser både virksomheder og lejligheder.

Før hele familien flyttede sammen i Det Hvide Hus, boede de her.

På de sociale medier har folk lagt billeder op af det brændende højhus.

Opdateres...