Brand i villa: Mand slemt forbrændt

En mand er blevet slemt forbrændt efter der udbrød brand i hans bolig i Ishøj

Ilden blev slukket med det samme. Video: Kenneth Meyer

Søndag eftermiddag udbrød der brand i en villa i Ishøj på den københavnske vestegn.

I villaen bor en mandlig beboer, og det er hans hjemmehjælper, der tilkaldte brandvæsnet.

- Vi fik en melding om brand i en villa, og at en mand skulle være forbrændt. Da vi kommer derned, er der minimal ild i bygningen, men den mandlige beboer på adressen har fået nogle slemme forbrændinger på forsiden af kroppen, fortæller indsatsleder ved Østsjællands Beredskab, Lars Andersen.

Indsatsleder Lars Andersen fortæller, at branden i villaen blev slukket med det samme.

Vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Henrik Andreasen bekræfter, at en ældre mand er blevet forbrændt i forbindelse med branden.

- Det er en ældre mandlig beboer, som er kommet til skade. Branden er formentlig opstået, da han forsøgte at tænde op i et gammeldags støbejernskomfur, fortæller vagtchef Henrik Andreasen.

Den ældre beboer er blevet kørt på sygehuset for at blive behandlet for sine skader. Det vides ikke endnu, hvor alvorligt manden er blevet forbrændt og om hans tilstand er kritisk.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere