Brand: Livløs person bragt til hospitalet

Alle beboere i opgang på Amager blev evakueret i forbindelse med brand i lejlighed

Politi og brandvæsen blev natten til torsdag kaldt til en lejlighed på Milanovej på Amager. Foto: Mathias Øgendal
Politi og brandvæsen blev natten til torsdag kaldt til en lejlighed på Milanovej på Amager. Foto: Mathias Øgendal

En person er omkommet, efter han natten til torsdag blev fundet livløs i en lejlighed på Milanovej på Amager.

Det oplyser Københavns Politi.

- Vi får en anmeldelse om kraftig røg fra en opgang. Da brandvæsenet når frem, finder man en livløs person i en lejlighed, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 02.11. Alle beboere i opgangen blev kortvarigt evakueret. Klokken 04.00 var de tilbage i deres lejligheder igen.

- Der er ingen andre tilskadekomne, siger vagtchef Kristian Rohdin.

Den livløse beboer blev bragt til hospitalet, hvor han senere omkom af røgforgiftning.

De pårørende er blevet underrettet.

Årsagen til branden er endnu ukendt, oplyser politiet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere