Brand og redning kaldt ud til Statens Serum Institut

Den kemiske lugt, der vækkede opsigt, er blevet undersøgt

Et område på Statens Serum Institut er spærret af søndag eftermiddag.

Hovedstadens Beredskab og Region Hovedstadens Akutberedskab er mødt op på Ørestads Bouldevard, fordi de klokken 14.03 fik en anmeldelse om en kemisk lugt fra en form for lagerbygning.

Det er blevet undersøgt, hvor lugten stammer fra, før området på Statens Serum Institut kan åbnes op igen.

Men det har ikke været muligt for Hovedstadens beredskab at finde frem til årsagen til den kemiske lugt.

Ekstra Bladet har været i kontakt med operationschef Michael møller.

- Vi har undersøgt og målt i alle lokaler i bygningen, hvor anmeldelsen kom fra samt nabobygningerne, men vi har ikke kunne finde frem til hvor den kemiske lugt stammer fra, oplyser Michael Møller.

- Vi har haft alle mulige måleapparater ude, men vi har ikke kunne måle noget farligt, oplyser Michael Møller til Ekstra Bladet.

På grund af at den kemiske lugt er forsvundet i løbet af eftermiddagen, og at beredskabet ikke har været i stand til at finde frem til en kilde til lugten, har man bedt personalet på stedet om at være ekstra opmærksom fremadrettet.

Tidligere i dag kunne Ekstra Bladet fortælle:

- Det er en ansat på stedet, der har konstateret en lugt, som vi er ved at undersøge nu, siger vagthavende operationschef hos Hovedstadens Beredskab Michael Møller til Ekstra Bladet.

- Vi er mødt talstærkt op, og politi og ambulance er også til stede, hvis nogen pludselig skulle få det dårligt, fortæller han videre.

Det er ikke tale om afspærring af hele Statens Serum Institut, men en bygning, hvor der ikke befinder sig mennesker.

- Det er inde i en bygning, vi har spærret af. Så det er kun os, der lige nu kan komme ind og ud, siger den vagthavende operationschef.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere