Brand på fredet natur-område: Græsset er brændt ned

En brand på et græs-areal ved Amager Fælled har svitset græsset af. Det er formentlig nogle drenge, der har leget med fyrværkeri, lyder det fra Københavns Politi

Et græsset område på omkring 150 gange 200 meter er futtet af ved Amager Fælled. Foto: Mathias Øgendahl
Et græsset område på omkring 150 gange 200 meter er futtet af ved Amager Fælled. Foto: Mathias Øgendahl

Ved du noget så sms 1224 (alm. sms-takst) eller mail 1224@eb.dk

Omkring klokken 18 her til aften er et område med græs omkring Amager Fælled i den nordvestlige del af Amager svitset af i en brand. Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Et område på 150 gange 200 meter er brændt af derude på det græssede område, fortæller vagtchef i Københavns Politi, Henrik Stormer.

Det er formentlig nogle drenge, der har leget med fyrværkeri. Det har en række vidner berettet om, oplyser vagtchefen.

Han fortæller til Ekstra Bladet, at situationen derude er rolig nu, og at det ikke tog brandmændene mere end en halv time at slukke branden.

- Bygninger har ikke været antændt eller i fare for det. Det er kun græsset, det er gået ud over, siger Henrik Stormer.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere