Brand på gård: 25-årig gemte sig på skole

Manden har været ansat på gården

En gård på Bjørnstrupvej lidt nord for Gatten i Nordjylland blev tirsdag eftermiddag opslugt af flammer, skriver Nordjyske

Nordjyllands Politi har en teori om, at det er påsat.

- Der er to arnesteder, så det tyder på det, siger Vagtchef Henrik Beck til Ekstra Bladet.

Politiet har anholdt en 25-årig littauer, som de mener står bag branden. Manden har været ansat på gården, og flere lokale så ham forlade stedet. Ifølge et vidne skulle han have truet med en kniv, før han gemte sig på et toilet på Hornum Skole.

- Der er nogle, der kender hans navn, så vi ringer til ham, og beder ham blive derinde. Han kommer ud fra toilettet uden kniv, hvor han bliver anholdt stille og roligt, fortæller vagtchefen.

Ingen af børnene i SFO'en var i nærheden, da han låste sig inde på toilettet.

Brandens to arnesteder var dels i ejendommens stuehus, dels i en lade, hvor der var opmagasineret en del ting. Da brandfolkene kom frem, var flammerne gået igennem taget.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med ulykken, men der har været betydelige skader på gården.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere