Brand på skole: Alle elever evakueret

En mindre brand i taget har betydet, at elever på Tønder Handelsskole blev evakueret

Privatfoto
Privatfoto

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Tønder Handelsskole har mandag formiddag været i brand.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Alle elever på skolen blev evakueret som følge af branden, som ifølge politiet var en mindre brand i tagkonstruktionen.

Cirka 400 elever måtte forlade klasselokalerne og skolebygningen.

- Der har været en mindre brand i væggen og tagkonstruktionen i den ene ende af skolen. Eleverne er blevet evakueret, da der var kraftig røgudvikling, siger vagtchef Nikolaj Hølmkjær til Ritzau.

Branden er ifølge politiet under kontrol, men efterfølgende var eleverne rykket ned i den anden ende af skolen, da der skulle foregå en del udluftning.

- Vi kender ikke årsagen, men der kan være tale om en ukrudtsbrænder. Det vil blive undersøgt, siger Nikolaj Hølmkjær.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere