Brand på stor gård er under kontrol

En stor gård i Store Lyngby er brudt i brand, men er nu under kontrol

Branden har soredt sig til flere lader på gården, oplyser politiet. Video: Ole Steen

Branden i en stor gård i Nordsjælland er nu kommet under kontrol.

Branden startede i en af laderne på gården og spredte sig til en anden lade på gården, oplyser vagtchef Michael Hansen ved Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Alle mennesker og dyr er kommet ud af bygningerne, og der er ingen tilskadekomne, fortæller vagtchefen.

Gården ligger på Egestedsvej 2 i Store Lyngby. Der er tale om større gård med flere store lader og lagerbygninger.

Brandvæsenet har siden brandens start været talstærkt til stede. De har kæmpet hele dagen for, at ilden ikke skal sprede sig til en stor ridehal.

- Beredskabet vil være til stede indtil mørket falder på for at holde opsyn, mens politiet nu er kørt fra stedet. Der er ikke fundet en forklaring på branden endnu, oplyser vagtchefen Michael Hansen.

Den brændende lade i Store Lyngby. Foto: Ole Steen
Den brændende lade i Store Lyngby. Foto: Ole Steen

Opdateres...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere