Brand på Strandvejen: Massivt til stede

Beredskab Øst er onsdag formiddag talstærkt til stede på en adresse på Strandvejen i forbindelse med en brand

En bygning ved siden af det historiske Skovshoved Hotel står onsdag formiddag i brand. Video: Mogens Flindt

Opdatering 13.26: Beredskab Øst melder, at branden på Strandvejen i Gentofte er under kontrol, men der er stadig flere timers efterslukning i gang. Taget er faldet sammen og bygningen er betydelig skadet.

En brand på en adresse på Strandvejen nord for København betyder, at Beredskab Øst er rykket talstærkt ud.

Det oplyser Beredskab Øst på Twitter.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet er det en bygning ved siden af det historiske Skovshoved Hotel, der brænder.

Selve hotellet er dog ikke berørt, men personerne inde i den brændende bygning er nu blevet reddet ud og befinder sig på hotellet.

Ekstra Bladet har talt med pressemedarbejder hos Nordsjællands Politi, der bekræfter, at beboerne på adressen er reddet ud af huset. Derudover henviser han til Twitter.

Opdateres...

Brandbiler ved Skovshoved Hotel. Foto: Mogens Flindt.
Brandbiler ved Skovshoved Hotel. Foto: Mogens Flindt.