Brand sendte kraftig røg ind over Rudkøbing

Voldsom tagbrand i stor hal

Ved du noget? Mail 1224@eb.dk eller sms/mms 1224 til alm. takst

En brand i en stor hal på havnen i Rudkøbing på Langeland sendte tidligere fredag morgen store mængder røg ind over byen.

- Luk døre og vinduer, lød opfordringen fra politiet.

Branden er opstået i en hal, hvor der opbevares lystbåde, siger vagtchef Thomas Bentsen til Ritzau.

- Vinden blæser røgen ind over byen. Vi opfordrer derfor folk til at lukke vinduer og slukke for al ventilation, siger vagtchefen. 

Hallen ligger på Havnepladsen i Rudkøbing.

Politiet oplyste ved ottetiden fredag morgen, at branden næsten er under kontrol.

Brandårsag ukendt
- Der er tale om en stor hal, hvor der befinder sig 10-15 både og en traktor, siger vagtchefen. Politiet antager, at der er tale om lystbåde.

- Det brænder voldsomt fra taget. Ilden har fået i en af bådene, og flammerne kan sprede sig til de øvrige, fortæller han.

Årsagen til branden kendes endnu ikke. Kort før klokken 7 har politiet ikke et bud på, hvornår branden kan ventes at være under kontrol.

- Det ved vi ikke noget om. Men det kan godt vare flere timer, siger vagtchefen.

Umiddelbart er der ikke noget der tyder på at nogen er kommet til skade under branden.

Ifølge vagtchefen er al røg som udgangspunkt giftig og derfor skal man ikke indånde den.

Lagerhallen ligger tæt på flere beboelsesområder. Brandfolkene kæmper lige nu for at redde nogle af lystbådene.

Opdateres

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere