Brand ved historisk kro

En voldsom brand er brudt ud i en tilbygning bag historisk kro

Brandmænd kæmper for at få slukket ilden. Video: Per Rasmussen

Ved du noget? Kontakt os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Opdateret 21.30
Politiet oplyser, at ilden nu er slukket.

---------------------------------------------------------------------

Der er udbrudt en voldsom brand i en tilbygning til Mogenstrup Kro lidt uden for Næstved.

Ekstra Bladet har talt med vagtchef hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, der bekræfter, at der er brand i dele af kroen.

- Branden har fået fat i tilbygningen bag ved Mogenstrup Kro. Vi er stadigvæk i gang med at få slukket de sidste flammer, siger vagtchef Jan Nielsen.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at det er en ret voldsom brand, og at der er politi og brandvæsen over det hele.

Kroen, der oprindelig var et populært revyhotel, så for første gang dagens lys i år 1829.

Den har stået tom siden 2007.

- Den har stået tom i 10 år, så det skulle undre mig, hvis branden er opstået ved et tilfælde, siger vagtchef Jan Nielsen.

Han understreger dog, at politiet endnu ikke er færdige på stedet, og der foreligger derfor endnu ikke endegyldige beviser for, at branden skulle være påsat.

Ifølge politiet er der ingen tilskadekomne i forbindelse med branden.

Mogenstrup Kro har været forsøgt genåbnet af flere parter gennem årene, siden den lukkede i 2007.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen