Brandfarlig væske fundet nær Ikea-knivstikkers asylbo

I Sverige er to beholdere med brandfarlige væske fundet tæt på et asylcenter. 83 beboere blev evakueret

To beholdere med brandfarligt væske er fundet i nærheden af det asylcenter i svenske Arboga, hvor manden, som er mistænkt for det dobbelte knivdrab i Ikea i Västerås, boede.

Et stort område omkring de fundne væsker blev afspærret, og bombeteknikere fra Stockholm blev kaldt til stedet, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Se også: Drabsmistænkt fra Ikea stak sig selv i maven

Asylboets 83 beboere er tidligt lørdag morgen blevet flyttet til andre hjem i nabokommunerne.

Det var sent fredag aften, at politiet efter et tip fandt den første affaldslignende beholder med brandfarlig væske i nærheden af asylcentret. Efter midnat blev den anden beholder fundet.

Politiet vil ikke ind på, hvem der kom med tippet, og der er endnu ingen mistænkte i selve sagen.

Mor og søn mistede livet i Ikea-tragedie, skriver, svensk medie (Foto: Expressen) 112 - 11. aug. 2015 - kl. 11:05 Ikea-drab: Gerningsmænd kom fra samme asylcenter

Det var en 55-årig kvinde og hendes 28-årige søn, der mandag blev dræbt i en Ikea-forretning i Västerås, der ligger 100 kilometer nordvest for Stockholm.

En 36-årig asylsøger fra Eritrea erkender sig ifølge sin advokat skyldig i knivdrabene.