Brandstiftere løsladt

Tre yngre mænd blev taget på fersk gerning af politiet i at antænde en container, men blev løsladt igen lørdag

Brandfolk på arbejde på Nørrebro efter bilafbrænding. Foto: kenneth Meyer
Brandfolk på arbejde på Nørrebro efter bilafbrænding. Foto: kenneth Meyer

Tre yngre brandstiftere blev i går taget på fersk gerning, mens de var ved at sætte ild til en container på Nørrebro. De er alle under 18 år og er i dag blevet løsladt, da anklagemyndigheden ikke vurderede, at der var grundlag for en varetægtsfængsling i sagen. Sigtelserne for brandstiftelse mod de tre mænd bliver dog opretholdt. Det fortæller vagthavende ved Københavns Politi.

 

I følge Ekstra Bladets oplysninger tilhører de tre mænd, der alle er under 18 år, et venstreorienteret miljø på Nørrebro, men det vil politiet ikke udtale sig om på nuværende tidspunkt.  Ligesom ordensmagten tidligere har udtalt, at de ikke har nogen ide om, hvorfor der to aftener og nætter har været brændt biler, containere og affaldskurve af i byen.

- Jeg ved ikke, hvad de er sure over, men vi arbejder på at afdække grunden til det, sagde vagtchef Henrik Brix til Ekstra Bladet.

Natten til lørdag blev to biler brændt af og fem-seks containere og skraldespande sat i brand, mesn der natten til fredag blev antændt tre biler og flere containere. 

Som følge af urolighederne og afbrændingerne på Nørrebro har politiet været til stede med kampklædt politi og de såkaldte hollændervogne. Overvågningsflyet, som blev brugt flittigt under sidste års bandekrig, har også været indsat, siden tingene tog fart fredag aften.

- Jeg kan ikke sige endnu, om der skal noget på vingerne i aften, lørdag. Foreløbig er alt fredeligt, sagde vagtchefen.

 

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere