Brandvæsenet dropper slukningen: Rekordbrand fortsætter hele weekenden

Den store brand i Faxe får lov at brænde ud. Den stopper ikke før søndag aften, vurderer brandvæsenet

Video: Per Rasmussen

Branden på et trædepot på Præstøvej 105a nær Faxe er så voldsom, at brandvæsenet nu har vurderet, at man ikke vil bruge kræfter på at slukke den.

Det fortæller vagtcentralssupervisor ved Midt- og Sydsjællands Brand og Redning, Carsten Hansen til Ekstra Bladet, som tildigere har fortalt, at det er den største brand, de nogensinde har været ude til.

- Vi er nået til en fase, hvor der ikke længere er risiko for, at den breder sig. Så man er gået over til en kontrolleret nedbrænding, siger supervisoren.

Indsatslederen på stedet fortæller, at branden kommer til at hærge de omkring 6000 tons genbrugstræ i området hele weekenden.

- Den er formentlig først slukket eller brændt ud søndag aften, siger Carsten Hansen.

Artiklen fortsætter under billederne...

(Foto: Per Rasmussen)
(Foto: Per Rasmussen)

(Foto: Per Rasmussen)
(Foto: Per Rasmussen)

Ikke rimeligt
Beslutningen om at droppe slukningen er ifølge vagtcentralssupervisoren truffet på baggrund af flere faktorer. Dels en vurdering af branden, som er meget voldsom og svær at stoppe og så en vurdering af, hvad man ville bruge af ressourcer i et eventuelt forsøg.

- Og det simpelthen ikke rimeligt at bruge den mængde vand på en slukning. Det vigtigste er, at man har sikret, at den ikke breder sig. Nu kan den så brænde ud under kontrollerede forhold.

Har man på en måde valgt at ’give op’?

- Nej, altså jeg vil ikke kalde det at give op. Man skal også kigge på, hvad det er, der brænder, og det er affald. Og det udvikler ingen farlig røg eller er sundhedsfarlig på anden vis. Vi vil ikke bruge mange tusind liter af vores grundvand på at slukke affald, siger Carsten Hansen.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: Per Rasmussen)
(Foto: Per Rasmussen)

Droslet ned
Brandvæsenet valgte i løbet af aftenen at skære ned på den 100 mand store bemanding, som har været i gang siden klokken 10. Brandvæsen fra Faxe, Næstved, Præstø, Haslev, Ringsted og Lellinge har deltaget i slukningsarbejdet, mens brandvæsnet også har indkaldt assistance fra Beredskabsstyrelsen Sjælland.

- Lige nu er der 45 mænd tilbage, som overvåger nedbrændingen. Der er så sendt en hel del hjem, som selvfølgelig er trætte og udmattede efter en lang indsats, fortæller Carsten Hansen.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: Per Rasmussen)
(Foto: Per Rasmussen)

Det er genbrugstræ, som brænder i området – mere specifikt træflis. Det kompakte træ, man bruger til at lave spånplader af, har en meget høj brandværdi, og det gør arbejdet endnu sværere for brandvæsenet.

- Når sådan noget først får rigtig fat, kan det blive en meget omfangsrig brand, forklarer supervisoren fra Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere