Brandvæsnet rykkede ud til skolebrand i nat

En kortslutning i en elinstallation er formentlig årsagen til brand på skole ved København

Brandvæsen måtte i nat rykke ud til en brand på Grønnemose Skole i Søborg. (Foto: Kenneth Meyer)
Brandvæsen måtte i nat rykke ud til en brand på Grønnemose Skole i Søborg. (Foto: Kenneth Meyer)

Politi og brandvæsen måtte i nat rykke ud til en brand på Grønnemose Skole i Søborg, oplyser politiet til Ekstra Bladet.

Brandvæsnet fik hurtigt kontrol over branden, der ifølge den foreløbige efterforskning skyldes i en kortslutning i en elinstallation i et fysiklokale.

- Vi er ret sikre på, at det er en installationsbrand. Men vi skal have en tekniker derud og undersøge sagen senere i dag, siger vagthavende ved Københavns Vestegns Politi, Brian Munk.

Han oplyser, at politiet modtog anmeldelsen klokken 3.06.

Grønnemose Skole har knap 1000 elever i 0. til 9. klasse.

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere