Breivik: Jeg er blevet kropsvisiteret nøgen 885 gange

Anders Behring Breivik fortæller, at isolationen er det værste i fængslet

Anders Behring Breivik ankommer her til retten i Skien i Norge. (Foto: AP)
Anders Behring Breivik ankommer her til retten i Skien i Norge. (Foto: AP)

Anders Behring Breivik fortæller i dag om hverdagen som isolationsfængslet i sagen mod den norske stat.

Massemorderen har lagt sag an mod den norske stat, fordi han mener, at fængselsforholdene strider mod menneskerettighederne.

37-årige Breivik begyndte sin forklaring under dagens retsmøde med at vise, hvordan fængslet gennemfører de nøgne kropsvisiteringer.

- Jeg har forsøgt at dokumentere alt. Frem tilk i dag er jeg blevet udsat for 885 nøgenundersøgelser. 880 har været på Ila og cirka fem i Skien. Dette er inkluderet nøgenundersøgelserne under retssagen i Oslo tingret, siger Breivik ifølge VG.

Hvordan oplever du undersøgelserne?, ville hans advokat Øystein Storrvik vide.

- Dersom det er folk, som har en historik med angreb, er det forståeligt. Men jeg har opført mig eksemplarisk i fem år. Efter hver undersøgelse er det blevet mere og mere meningsløst, siger Breivik.

Andres Behring Breivik droppede sin nazi-hilsen, da han i dag ankom til retten i Skien i Norge. (Foto: AP) 112 - 16. mar. 2016 - kl. 09:15 Breivik droppede nazi-hilsen

Anders Behring Breivik fortæller videre under dagens retsmøde, hvordan han har manglet menneskelig kontakt i fængslet, hvor betjentene ifølge Breivik havde fået besked på, at de ikke måtte tale med ham under den første del af afsoningen.

- Jeg havde praktisk talt ikke menneskelig kontakt i to år. Bortset fra de dgae, hvor jeg talte med sundhedspersonalet. Da jeg blev overført til Skien, var det i starten samme praksis, men siden fik betjentene lov til at tale med mig, siger Breivik ifølge VG.

Anders Behring Breivik afslørede også under dagens retsmøde, at han siden marts 2014 har haft en besøgsven.

- Det er en major i forsvaret, som er sikkerhedsgodkendt, og som har en klar agenda om at bearbejde mig. Vi har gode samtaler, men han har ikke lov til at fraternisere med mig, siger Breivik.

Samtalerne med besøgsvennen sker gennem en glasvæg.

- Jeg har ikke haft kontakt med mennesker, bortset fra betjentene, uden glasvæg i de seneste år. Bortset fra en enkelt gang med min mor, kort før hun døde, siger Breivik.

Dengang fik Breivik lov til at give sin mor et knus. Hun døde kort efter.

Se også: Breiviks advokat bruger dansk isolationssag som argument

Breivik mener, at det største fysiske indgreb i fængslet er selve isolationen.

- Jeg er blevet spærret inde i 23 timer i døgnet. Jeg ved, at medier er nægtet at referere dette, men det er det, der sker, siger Breivik.

Han mener, at de norske er de mest inhumane i Europa, og at fængslerne dræber 15 personer om året, fordi de sidder i isolation.

Til sommer er det fem år siden, at Breivik blev fængslet. I alle årene har han været fængslet efter et 'særligt højt sikkerhedsniveau'. Det er det strengeste afsoningsniveau i Norge.

Retssagen fortsætter til på fredag.

Dommeren anbefalede Breivik at droppe sin nazihilsen i retssagen. (Video: Ritzau).

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere