Britisk mand anholdt for drab i Danmark

En britisk mand er sigtet for at have dræbt sin kone under en ferie i Danmark. Nu melder dansk politi ud

Et mistænkeligt dødsfald i Nørre Nebel 6. juni 2017 er nu endt med, at en britisk mand er blevet anholdt i Storbritannien.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

I første omgang blev sagen henlagt, fordi der var tale om en drukneulykke på stranden.

Men Greater Manchester Police har fortsat efterforskningen, og de har nu valgt at anholde den afdødes mand og sigtet ham for drab.

'Dansk politi har siden medio 2018 haft kendskab til det engelske politis efterforskning og har bistået med forskellige efterforskningsskridt i Danmark.

'Det er det engelske politi, der har stået for efterforskningen. Den sigtede mand er ikke p.t. begæret udleveret til Danmark', skriver politiet.'

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet sagen, og der er tale om en 46-årige mand fra Sale, der mandag morgen kom for retten i Manchester and Salford Magistrates Court, hvor dommeren Bernard Begley udsatte sagen til onsdag, hvor han skal for Manchester Crown Court, skriver Manchester Evening News.

Se også: Sigtet for drab på ferie i Danmark