Britisk politichef: Seneste angreb peger på hjemlig trussel

Der er tråde til udlandet, men truslen mod Storbritannien kommer i høj grad indefra, siger politichef

Der har uden tvivl været tråde til udlandet ved den seneste tids angreb og forpurrede angreb i Storbritannien. Men truslen mod briterne kommer særligt fra en hjemlig kant.

Det siger politichef Cressida Dick fra politiet i London.

- I øjeblikket ser det ud til, at vi står over for en trussel, der særligt udgøres af folk med et hjemligt fokus. Selv om der er internationale bånd, siger hun til det britiske medie Today.

Truslen er samtidig svær at håndtere, da mange af gerningsmændene ikke bruger lang tid fra tanke til handling.

- Vi har at gøre med mennesker, der virker ustabile. De er parat til at bruge lavteknologiske metoder, og det tager ikke lang tid for dem at udføre et angreb, når de først har tænkt tanken. Det er meget udfordrende, siger hun ifølge The Guardian.

Politichefen slår samtidig fast, at man altid ser ud over landegrænser, når man efterforsker angreb begået på britisk grund. Det tyder dog ikke på, at de seneste angreb i London og Manchester er blevet orkestreret fra udlandet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere