Britisk politiker tiltalt for seksuelle overgreb

Et medlem af det britiske parlament er blevet tiltalt for tre tilfælde af seksuelle overgreb

Det konservative parlamentsmedlem Charles Elphicke er tiltalt for tre tilfælde af seksuelle overgreb. Foto: Richard Gardner/Shutterstock
Det konservative parlamentsmedlem Charles Elphicke er tiltalt for tre tilfælde af seksuelle overgreb. Foto: Richard Gardner/Shutterstock

Det konservative medlem af det britiske parlament Charlie Elphicke er blevet tiltalt for tre tilfælde af seksuelle overgreb.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt BBC.

Den 48-årige politikere er tiltalt for tre forhold af seksuelle overgreb mod to forskellige kvinder. Han har angiveligt overfaldet den ene kvinde i 2007 og den anden to gange i 2016.

Han blev suspenderet fra det konservative parti i Storbritannien i november 2017, da han blev politianmeldt. Han blev dog taget til nåde i 2018, før premierminister Theresa May skulle igennem en tillidsafstemning i parlamentet.

Han skal i retten 6. september i Westminster.

- The Crown Prosecution Services (den britiske anklagemyndighed, red.) har besluttet at rejse tiltale mod Mr. Elphicke, efter at have set bevismateriale fra politiet, siger en talsperson fra The Crown Prosecution Services (CPS).

CPS minder folk om, at der nu er en aktiv sag mod Elphicke, og at han fortjener en retfærdig rettergang.

Det da det i fjor kom frem, at han var blevet afhørt af politiet, sagde Elphicke:

- Jeg samarbejder med politiet og har gjort det klart, at jeg nægter at have gjort noget galt. Nu, da jeg endelig er opmærksom på, hvad anklagerne går ud på, er jeg sikker på, at jeg vil kunne rense mit navn.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere