Britta Nielsen erkender overførsler til sig selv

Britta Nielsen erkender i Københavns Byret at have overført penge fra Socialstyrelsen til sig selv

Jonas Skov fortæller, hvad der skete i retten, da Britta Nielsen pludselig fik et ildebefindende. Video/redigering: Lars Mathiassen/Lasse Brøndal.

Britta Nielsen, der er tiltalt for bedrageri for 117 millioner kroner, erkender i Københavns Byret at have overført penge fra Socialstyrelsen til sig selv.

Hendes forsvarer oplyser dog samtidig, at man ikke er enig i alle overførelserne. Blandt andet et beløb på 3.783.333 kroner, som blev ført tilbage til statskassen fra Britta Nielsens konto

- Det skal ikke se som en benægtelse, men hvis man skal erkende noget, skal man kunne huske det. Det kan min klient ikke, siger Nima Nabipour.

Britta Nielsen erkender også, at hun har begået dokumentfalsk. Det er sket, da hun har forfalsket en medarbejder i revisionsfirmaet PwCs underskrift.

Det er første gang, at offentligheden hører, hvordan den tidligere ansatte i Socialstyrelsen forholder sig til den alvorlige anklage.

Hidtil har Nima Nabipour ikke villet sige noget om det. Hver gang har han sagt, at det ville komme frem i retten.

Strafferammen for groft bedrageri er otte års fængsel, men anklageren vil tage den sjældne paragraf 88 i brug, der kan hæve straffen i særligt grove sager.

Men Nima Nabipour forsøger torsdag at få den del afvist, da han er af den opfattelse, at Britta Nielsens forbrydelser ikke har været grove nok til, at paragraf 88 kan tages i brug.

Se også: Britta i panik: Låst ude af millionkonto  

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere