Britta Nielsen hævede 17 millioner i kontanter i Danske Bank

Den svindelsigtede Britta Nielsen hævede ifølge TV2 17 millioner kroner i kontanter i Danske Bank. Det skete igennem en årrække på 13 år

Britta Nielsen, der er sigtet for svindel for 111 mio. kroner, ankommer her til retten i Johannesburg tilbage i november. Video: Torbjörn Selander

Langsomt begynder sløret at løfte sig for, hvad og hvordan den svindelsigtede Britta Nielsen formøblede de 111 millioner kroner, hun mistænkes for at have snydt Socialstyrelsen for.

Tirsdag morgen kan TV2 således afsløre, at den fængslede tidligere betroede medarbejder i Socialstyrelsen i perioden 2005 til 2017 foretog kontanthævninger for 17 millioner kroner alene i Danske Bank, som Britta Nielsen var kunde i.

Det fremgår af sydafrikanske retsakter, som TV2 har fået indsigt i.

'TIL SALG'-skiltet blev sat på Britta Nielsens hus tirsdag i sidste uge. Foto: Tariq Mikkel Khan 112 - 25. feb. 2019 - kl. 16:25 Britta Nielsens hus til salg: Se det indefra her

Ifølge TV2 viser dokumenterne fra Sydafrika ikke, hvordan de kontante hævninger er blevet foretaget.

Derfor er det også uvist om der har været tale om daglige besøg til hæveautomater, udbetaling fra banken via Britta Nielsens bankrådgiver i Hvidovre eller en tredje metode.

110.000 kroner om måneden
De 17 millioner kroner i kontanter over 13 år svarer til knap 110.000 kroner om måneden

Overfor TV2 oplyser Danske Bank, at den ikke kan kommentere den konkrete sag, men svarer i en mail:

- Som bank spiller vi en vigtig rolle i at bekæmpe økonomisk kriminalitet. Derfor har vi også i de senere år investeret betydeligt i at styrke vores muligheder for at opfange og reagere på mistænkelig adfærd hos vores kunder. Det har resulteret i, at vi i dag indberetter langt flere mistænkelige forhold til myndighederne, lyder det som reaktion på TV2s historie.

7,3 millioner via Nordea
Det er imidlertid ikke kun via Danske Bank, at Britta Nielsen har fået kontanter i hånden.

Også via Britta Nielsens konti i Nordea er det ifølge TV2 lykkedes hende at sende store beløb til konti i den sydafrikanske bank First National Bank.

Ifølge TV2 løber dette beløb op i 7,3 millioner kroner.

Nordea har ikke ønsket at svare på TV2s spørgsmål, men i stedet tilbudt nyhedsstationen et interview om bankens 'hvidvaskprocesser'.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere