Britta og ægtemand smidt under bussen

Nære familiemedlemmer til Britta Nielsens børn blev ofret, da forsvarsadvokaterne for Jimmy og Karina Jamilla fremlagde deres procedure

Nadia Samina Hayat skal straffes med mellem tre et halvt og fire års fængsel, lyder det fra anklagemyndigheden. Ekstra Bladets mand i retten, Jonas Skov, forklarer her, hvorfor Samina har den dårligste sag. Video: Tariq Mikkel Khan

Retten i Glostrup (Ekstra Bladet): Britta Nielsen og Kian Omid Mirzada blev fredag formiddag i den grad smidt under bussen, da de sidste procedurer skulle holdes i den langvarige straffesag mod Britta Nielsens børn.

Først var det Karina Hayats forsvarsadvokat, Peter Secher, der tog ordet.

Den rutinerede forsvarsadvokat fik hurtigt talt sig varm, og han indledte sin procedure med at kræve sin klient frifundet for anklagerne om bedrageri.

Blandt andet hæftede Peter Secher sig ved, at anklagemyndigheden ifølge hans opfattelse i løbet af sagen ikke har bevist, at de 1,4 millioner kroner, der i perioden 2007 til 2018 blev indsat på på Karinas konto, stammede fra Britta Nielsen.

112 - 2. jul. 2020 - kl. 17:23 Spydig stikpille: I har intet

Pengene kom fra Kian
I stedet havde Peter Secher en anden forklaring.

- Vi ved, at Kian har haft en stor, sort økonomi. Det var normalt Kian, der forsørgede hende og børnene. Straks efter Kian røg i fængsel, spurgte Karina Jamilla på Whatsapp, om hun kunne låne penge af Britta Nielsen, lød det i advokat Peter Sechers procedure.

Brittas svigersøn Kian Mirzada er tidligere dømt for hæleri, vold og våbenbesiddelse. Privatfoto
Brittas svigersøn Kian Mirzada er tidligere dømt for hæleri, vold og våbenbesiddelse. Privatfoto

Kian Mirzada er tidligere dømt for vold og ulovlig våvenbesiddelse. Privatfoto 112 - 17. feb. 2020 - kl. 13:54 Fængselsstraf til Britta Nielsens svigersøn

Siden 2004 har Karina Jamilla været kæreste med Kian Omid Mirzada. I dag har de to børn sammen, ligesom de også er gift.

Det faktum lod Peter Secher sig dog ikke påvirke af.

- Kian er for nyligt blevet dømt for hæleri til en værdi af 700.000 kroner. Kontanterne kom fra Kian, sagde Secher tørt.

Imens Karina kunne høre sin forsvarsadvokat smide hendes mand for løverne, sad hun stille og fortrak ikke en mine.

Britta Nielsen børn - Samina, Jamilla og Jimmy. Foto: Discovery Networks Danmark og Ole Steen 112 - 2. jul. 2020 - kl. 11:28 Det kræver anklagemyndigheden i straf

Britta Nielsen kunne have gavnet sine børns sag, men hun nægtede at vidne i retten. Foto: ridehesten.com
Britta Nielsen kunne have gavnet sine børns sag, men hun nægtede at vidne i retten. Foto: ridehesten.com
 

Advokat angreb Britta
Da turen efterfølgende var kommet til 40-årige Jimmy Jamil Hayats forsvarsadvokat, Jan Schneider, fortsatte familiebashingen.

Denne gang var det dog mor-Britta, der stod for skud.

Ifølge Jan Schneider udnyttede svindleren Britta nemlig sine børn. Nadia blev brugt til at udleve det hesteeventyr, hun aldrig selv havde haft mulighed for.

Karina som en slags glorificeret vicevært, mens Jimmy tjente det måske vigtigste formål: Bank.

- Min vurdering er, at han skulle bruges til at gemme pengene af vejen, siger Jan Schneider.

- Det var, fordi hun bare tænkte på sit eget bedste og intet andet. Hun udnyttede børnene helt utrolig egoistisk, konstaterede Jan Schneider.

Advokat Jan Schneider repræsenterer Britta Nielsens 40-årige søn Jimmy. Sønnen er tilalt for groft hæleri for knap 10,7 millioner kroner. Sønnen er desuden tiltalt for besiddelse af børneporno. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Advokat Jan Schneider repræsenterer Britta Nielsens 40-årige søn Jimmy. Sønnen er tilalt for groft hæleri for knap 10,7 millioner kroner. Sønnen er desuden tiltalt for besiddelse af børneporno. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Britta skuffede
Tidligere i straffesagen afviste Britta Nielsen at afgive forklaring i retten. Det på trods af, at hun forud for retsmødet havde givet tilsagn om, at hun ville forklare sig.

Britta Nielsen var af forsvarsadvokaterne udset til at være deres kronvidne. Hun kunne forklare nærmere om, hvordan det igennem 11 år lykkedes hende at holde svindlen hemmelig for sine børn.

Men den mulighed frarøvede hun forsvarsadvokaterne og dermed sine børn for.

- Forløbet med Britta Nielsen var nærmest komisk. Det var en forkert beslutning, at hun ikke vidnede.

- Jeg ærgrer mig over, at jeg brugte kræfter på at være skuffet over hende, tordnede Jan Schneider.

Britta Nielsens tre voksne børn sidder på anklagebænken i en historisk straffesag, hvor anklagemyndigheden skal forsøge at bevise, at børnene i løbet af 2007-2018 fandt ud af, at millionerne de fik fra Britta, stammede fra svindel. Foto: Discovery Networks Danmark og Ole Steen
Britta Nielsens tre voksne børn sidder på anklagebænken i en historisk straffesag, hvor anklagemyndigheden skal forsøge at bevise, at børnene i løbet af 2007-2018 fandt ud af, at millionerne de fik fra Britta, stammede fra svindel. Foto: Discovery Networks Danmark og Ole Steen

112 - 27. jun. 2020 - kl. 16:58 Brittas børn på støtten: Får kontanthjælp og SU

Jimmy skal frikendes
Jimmy Hayat er tiltalt for at have fået knap 10,7 millioner kroner. Penge der stammer fra overførsler fra Britta samt gaver i form af grunde og huse. Anklagemyndigheden vil dog trække cirka 190.000 kroner fra, som er tilbageført.

Forsvarer Jan Schneider mener, at også to beløb på henholdsvis 2,5 og 1,2 millioner kroner skal tages fra. Det skyldes, at de penge ikke er kommet direkte fra Britta Nielsen.

- Der er simpelthen en reel risiko for, at de penge går igen, siger advokaten.

Ligeledes mener han, at man for alle børnene bør tage 1,5 millioner kroner fra, fordi en del af pengene kan stamme fra Britta Nielsens lovlige løn.

Han kræver Jimmy Hayat frikendt for hæleri, ligesom han også kræver Jimmy frikendt for besiddelse af børnepornografi, på grund af tekniske omstændigheder.

Anklagemyndigheden mener, at Jimmy skal straffes med mindst tre års fængsel. Nadia kræves idømt op til fire års fængsel, mens Karina kræves idømt op til to års fængsel.