Britta og medsigtet eskorteres til Danmark: 'Hun vil ikke flygte'

Den svindelsigtede Britta Nielsen og en medsigtet i svindelsagen har i dag været i retten, og de kan nu eskorteres til Danmark

Vores reporter var til stede i retten ved fremstillingerne af Britta Nielsen og den medsigtede i sagen - hør alt om forløbet her. (Video/producer: Torbjörn Selander, AP/Martin Lorentsen)

Hør Brittas første ord i retten tidligere i dag, her. (Video: Rasmus Flindt)

Den svindelsigtede Britta Nielsen var på flugt fra bagmandspolitiet i mere end fem uger, før hun blev anholdt på den sydlige halvkugle i mandags.

Alligevel vil Britta Nielsen ikke flygte fra myndighederne igen, selv om hun nu officielt er løsladt. Det siger en af hendes advokater i Sydafrika Stiaan Krause.

- Hun vil helt sikkert ikke flygte. Hun bliver fulgt af Interpol, forsikrer advokaten.

Dommeren talte direkte til Britta Nielsen under torsdagens retsmøde.

Dommeren ville høre det bekræftet fra Brittas egen mund, at hun er indforstået med den aftale, der er indgået mellem anklager og forsvarer. Brittas første offentlige ord efter anholdelsen: - Yes, I do.

Britta Nielsen, en medsigtet, Anklagemyndigheden og en domstol i Sydafrika er alle enige om, at de sigtede i svindelsagen skal eskorteres til Danmark.

Aftalen fungerer sådan, at Britta Nielsen og den medsigtede reelt er på fri fod, men betjente fra Interpol eskorterer dem til Danmark.

Der er angiveligt bestilt flybilletter til torsdag aften, så de mistænkte kan lande i Danmark fredag.

Britta Nielsen var gennem 40 år ansat i Socialstyrelsen. Bagmandspolitiet mistænker, at hun gennem sit arbejde har overført mindst 111 millioner kroner til sig selv.

Nogle af de penge fik den anholdte mand del i, mener Bagmandspolitiet. Ifølge politiet havde han en hovedrolle i at bruge pengene, og han sigtes derfor for hæleri af særlig grov beskaffenhed.

Der er navneforbud i forhold til manden. Derfor kan hans relation til Britta Nielsen ikke omtales.

Hjemme i Danmark vil bagmandspolitiet stå klar. Det samme vil en dommer i Københavns Byret, der efter et grundlovsforhør formentlig vil fængsle Britta Nielsen. Måske også den medsigtede.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 Sådan så det ud, da Ekstra Bladet fangede Britta Nielsen i mandags, da hun ankom til politistationen Saps Brooklyn i Sydafrika. I dag skal hun igen stilles for en dommer. Foto: Toby Selander
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen