Britta og søn bliver bag tremmer

Lader sig frivilligt fristforlænge i forbindelse med sag om millionsvindel

I dag 'sprang' fristen i sagen, hvor Britta Nielsen og hendes søn, Jimmy Hayat, sidder varetægtsfængslet, sigtet for svindel og hæleri af særlig grov beskaffenhed.

Anklageren i sagen, Kia Reumert, oplyser, at de begge frivilligt er gået med til fortsat varetægtsfængsling.

Den spektakulære sag tog sin begyndelse i september i fjor, hvor man på hendes arbejdsplads, Socialministeriet, fik mistanke om, at hun gennem en længere periode skulle have lænset Socialstyrelsen for over 121 millioner kroner.

Derefter tog hun til Sydafrika, og nogenlunde samtidig blev hun efterlyst internationalt.

I begyndelsen af november blev Britta Nielsen anholdt i Sydafrika. Fem dage senere, 10. november blev hun og sønnen fremstillet ved Retten på Frederiksberg og sigtet i sagen.

Også Britta Nielsens døtre samt en svigersøn er sigtet i sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere