Brittas datter var med ved juveler: - Jeg kan ikke huske, hvad der blev købt

Britta Nielsens to voksne døtre står frem og taler om den sag, der har fyldt danske medier den seneste tid. De er selv sigtet i sagen

Her bliver døtrene spurgt ind til den dyre shoppetur ved juveleren i Sydafrika (Video: Discovery Networks Danmark)

Den svindelsigtede Britta Nielsen var omgivet af kontanter, da sydafrikansk politi bankede på døren til den lejlighed i Johannesburg, hvor hun havde skjult sig for myndighederne.

Helt præcist havde den hovedmistænkte i svindelsagen fra Socialstyrelsen 700.000 sydafrikanske rand på sig. Det svarer til omkring 320.000 danske kroner.

Ekstra Bladet har skrevet om Britta Nielsens smykkeindkøb i Sydafrika, og onsdag aften fortalte Brittas datter 31-årige Nadia Samina Hayat i et eksklusivt interview med Kanal 5, at hun var med ved en juveler i Sydafrika, hvor der blev brugt 375.000 kroner.

- Jeg har været med ved en juveler, men jeg har absolut ikke været bekendt med, at der blev brugt et beløb af den størrelse, siger datteren til Kanal 5.

Se klippet, hvor døtrene bliver spurgt ind til shoppingturen, øverst

Døtrene ønsker ikke at tale med andre medier på nuværende tidspunkt. Ifølge Discovery, der har produceret programmet for Kanal 5, har de to døtre sagt ja til at svare på alle journalistens spørgsmål.

Programmet blev vist på Kanal 5 onsdag aften.

Britta Nielsens døtre, Samina (tv.) og Jamilla Hayat (th.), vælger nu at stå frem eksklusivt på Kanal 5 i aften.  Fotokredit: Discovery Networks Danmark 112 - 14. nov. 2018 - kl. 13:23 Brittas døtre står frem: Kan godt forstå det virker ekstremt

Døtrene er begge sigtet for hæleri af særlig grov beskaffenhed og har indtil i dag været beskyttet af et navneforbud i sagen, hvor deres mor er sigtet for bedrageri for mindst 111 millioner kroner som ansat i Socialstyrelsen.

Navneforbuddet blev ophævet i dag på foranledning af Ekstra Bladet, men døtrene har ikke ønsket at protestere mod ophævelsen.

 

Ifølge de to døtre ændrede familiens levestandard sig efter faderens død i 2005 - tre år efter at Britta Nielsen ifølge sigtelsen begyndte at bedrage sin arbejdsplads for millioner.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere