Brittas svigersøn sigtet i svindelsagen: Gemte værdier efter aftale med Britta

Endnu en person er sigtet for groft hæleri i Britta-sagen. Onsdag kom det frem, at der er tale om Britta Nielsens svigersøn gennem mange år

Brittas svigersøn er nu også sigtet. Få alle de andre aspekter i sagen udlagt her.

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Britta Nielsens svigersøn Kian Omid Mirzada, 37, er sigtet for groft hæleri i den store svindelsag på mindst 111 millioner kroner.

Det kom frem onsdag i Københavns Byret, hvor svigersønnens advokat, Andro Vrlic, kæmpede forgæves for et navneforbud.

Helt konkret er Kian Omid Mirzada sigtet for groft hæleri ved i forening med Britta Nielsens døtre at sikre og skjule udbytte fra databedrageri i forbindelse med den store svindelsag fra Socialstyrelsen.

Sigtelse: Skjult efter aftale med Britta
Anklagemyndigheden mener også, at svigersønnen har aftalt nærmere med Britta Nielsen, hvordan pengene skulle skjules.

Britta Nielsens svigersøn, Kian Omid Mirzada, er nemlig sigtet for at have fjernet og gemt betragtelige værdier efter aftale med Britta Nielsen, lyder det i sigtelsen.

Britta Nielsens svigersøn Kian Mirzada er tiltalt i en anden sag om frihedsberøvelse, vold og trusler mod en polsk håndværker. Privatfoto
Britta Nielsens svigersøn Kian Mirzada er tiltalt i en anden sag om frihedsberøvelse, vold og trusler mod en polsk håndværker. Privatfoto

Britta Nielsen sidder i øjeblikket varetægtsfængslet for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, der straffes med op til otte års fængsel.

Hendes tre børn, Samina, Jamilla og Jimmy Hayat, er sigtet for groft hæleri, der kan give op til seks års fængsel.

Advokat: Intet mellemværende
Kian Omid Mirzada nægter sig dog skyldig ifølge sin advokat, som i et forsøg på at få navneforbud i sagen oplyste nærmere om det økonomiske forhold mellem Britta Nielsen og svigersønnen.

- Der er mig bekendt intet økonomisk mellemværende mellem min klient og sagens hovedperson, Britta Nielsen, siger advokat Andro Vrlic.

Svigersønnen, der er gift med Jamilla Hayat, blev sigtet allerede 20. december sidste år, så vedkommende fik mulighed for at få en sigtets rettigheder og dermed en forsvarsadvokat.

Britta Nielsens datter Jamilla Hayat er sigtet for groft hæleri i den store svindelsag, hvor hendes mor er sigtet for at stjæle mindst 111 mio. kr. fra Socialstyrelsen. Foto:  Discovery Networks Danmark
Britta Nielsens datter Jamilla Hayat er sigtet for groft hæleri i den store svindelsag, hvor hendes mor er sigtet for at stjæle mindst 111 mio. kr. fra Socialstyrelsen. Foto: Discovery Networks Danmark

Svigersønnens advokat forsøgte at få et navneforbud onsdag, men det afviste dommeren på grund af sagens grovhed og den samfundsmæssige betydning.

Tomasz Nalikowski har til Ekstra Bladet og i retten fortalt, at han flere gange har fået tæv af Kian Mirzada, men han har ikke anmeldt det til politiet af frygt for sin sikkerhed. Privatfoto Politik Ansat om Brittas svigersøn: Jeg blev banket og bortført

Artiklen fortsætter under billedet ...

Britta Nielsen og nu fire andre er sigtet i svindelsagen fra Socialstyrelsen. Foto: Phill Magakoe/AFP
Britta Nielsen og nu fire andre er sigtet i svindelsagen fra Socialstyrelsen. Foto: Phill Magakoe/AFP
 

64-årige Britta Nielsen er sigtet for at have svindlet for mindst 111 millioner kroner gennem sit arbejde som betroet medarbejder i Socialstyrelsen.

I alt nåede Britta Nielsen ifølge sigtelserne at foretage mindst 272 ulovlige transaktioner i årene fra 2002 og frem til 2018. Hun havde blandt andet adgang til styrelsens mest vitale systemer hjemmefra.

Britta-sagen

Over en årrække – fra 1993 til 2018 – lykkedes det ifølge politiets sigtelser for 64-årige Britta Nielsen at flytte mindst 120,6 millioner kroner fra Socialstyrelsens kasser til egne lommer.

Britta Nielsen blev anholdt i Sydafrika den 5. november – og ankom til Danmark 9. november, hvor hun blev varetægtsfængslet.

I midten af december valgte hun frivilligt at forlænge sin varetægtsfængsling frem til 15. januar. Her valgte hun igen frivilligt at forlænge varetægtsfængslingen.

Hun er sigtet for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, der straffes med op til otte års fængsel.

Hendes tre børn, Samina, Jamilla og Jimmy Hayat, er sigtet for groft hæleri, der kan give op til seks års fængsel.

De to døtre er i dag på fri fod, mens Jimmy ligesom sin mor stadig er varetægtsfængslet. Han nægter sig skyldig ligesom sine søstre.

Britta Nielsens svigersøn Kian Omid Mirzada, 37, blev tidligere på året ligeledes sigtet for groft hæleri i den store svindelsag. Han nægter sig også skyldig

Hovedsigtede Britta Nielsens svigersøn gennem mange år Kian Omid Mirzada er dømt i en sag om grov vold, hvor ofrene blev truet med en pistol.

Britta Nielsen Svigersøn Kian Mirzada er dømt for grov vold. FOTO: PRIVAT Politik Brittas svigersøn anklaget for kidnapning, vold og trusler

Samtidig er han netop nu tiltalt i en verserende straffesag om kidnapning, vold og trusler, hvor han dog nægter sig skyldig.

Ekstra Bladet har tidligere talt med den polske håndværker Tomasz Nalikowski, som i januar sidste år blev slået og bortført af tre mænd. Det skete ifølge anklageskriftet efter instruktion fra Brittas svigersøn Kian Omid Mirzada.

Britta Nielsens ældste datter Jamilla Hayat (th) fortalte for nylig på TV, at hun sammen med sin mand og deres børn lever et helt almindeligt familieliv. Det er dog langt fra virkeligheden. Foto: Discovery Networks Danmark/Ritzau Scanpix Dansk politik - 26. nov. 2018 - kl. 16:35 Brittas datter sigtet i ny sag: Polsk håndværker kidnappet

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere