Brittas sydafrikanske advokat: Hun har fået leveret medicin til fængslet

Britta Nielsen har det efter omstændighederne godt, siger forsvarsadvokat

Britta vil gerne hjem til Danmark, men kan hun det og hvornår? Hør seneste nyt fra Sydafrika her. (Producer: Martin Lorentsen)

Repræsentanter fra den danske ambassade har i dag besøgt den svindelmistænkte Britta Nielsen, som siden mandag morgen har siddet fængslet i Sydafrika.

Det fortæller danskerens sydafrikanske forsvarsadvokat, Gerhard Landman til Ekstra Bladet.

- De har blandt andet hjulpet hende i forbindelse med nogle medicinske behov, fordi hun mangler en medicin, som hun ellers skal have dagligt, siger forsvarsadvokaten.

Han har ikke selv set sin klient i dag, men fortæller, at en kollega har besøgt Britta Nielsen i den celle på Brooklyn Politistation i Pretoria, hvor hun skal sidde, indtil hun torsdag igen skal for en sydafrikansk dommer.

- Hvordan har din klient det?

- Hun har det efter omstændighederne godt og samarbejder med myndighederne. Hun vil meget gerne udleveres til Danmark og ønsker ikke længere at være i Sydafrika, siger Gerhard Landman.

Se også: Her sov Britta i nat

Britta Nielsen blev anholdt omkring klokken 5.30 mandag morgen, da politi fra Interpol i samarbejde med dansk politi slog til mod en adresse i det finansielle distrikt Sandton uden for Johannesburg. Senere samme dag blev hun stillet for en dommer.

Udover repræsentanter fra den danske ambassade har Britta Nielsen tirsdag også kortvarigt haft besøg af betjente fra Interpol.

Her er den retsbygning og politistation, hvorfra Britta blev fremstillet. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Her er den retsbygning og politistation, hvorfra Britta blev fremstillet. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Ifølge forsvarsadvokaten forventes det, at den 64-årige dansker kan lynudleveres til Danmark efter retsmødets torsdag.

- Der er allerede blevet bestilt billet, og det er min klare forventning, at hun kan komme hjem torsdag aften, siger Gerhard Landman til Ekstra Bladet.

Advokaten håber at kunne besøge sin klient i morgen, så de kan tale om retsmødet torsdag, der skal foregår i retten i Randburg en lille time fra den arrest, hvor hun i øjeblik sidder fængslet.

- Først og fremmest skal jeg bare tale med hende og sikre mig, at hun stadig er ved godt mod, og så er det min opgave at forberede hende på, hvad der skal ske på torsdag. Hun skal vide præcis, hvad hun kan forvente, siger advokaten.

Udover Britta Nielsen sidder en 38-årig dansk mand  også fængslet i Sydafrika i forbindelse med den omfattende svindelsag på over 111 millioner kroner.

Han forventes ligeledes at kunne blive udleveret torsdag.

Krimi Sigtet for storsvindel: Fra små kår til luksus-liv

Ifølge anklageskriftet har den fængslede - og medsigtede i sagen mod efterlyste Britta Nielsen - overført 472.164 kroner fra sin sydafrikanske konto i sidste uge - og har for nylig solgt jord i landet. Foto: Ekstra Bladet Dansk politik - 2. nov. 2018 - kl. 17:35 Afsløring: Fængslet mand bank-overførte halv million under Brittas flugt

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen