Bro var i stykker: Skaber trafikkaos

Broklapperene på Egernsundbroen er gået i stykker, og det skaber store trafikale udfordringer

Egernsundbroen er lige i øjeblikket ude af drift. Foto: Ritzau Scanpix
Egernsundbroen er lige i øjeblikket ude af drift. Foto: Ritzau Scanpix

OPDATERET: Klokken 14.04 oplyser Sydjyllands Politi, at broen igen er åben, og at trafikken burde glide igen.

Broklapperne på Egernsundbroen i Sønderjylland er gået i stykker, og broen kan derfor ikke passeres i øjeblikket.

Det skriver Sydjyllands Politi på Twitter.

Til Ekstra Bladet fortæller vagtchef Søren Strægaard, at der i øjeblikket er en del trafik i området.

- Vi fik en melding fra brandvæsenet klokken 12.37 om, at broklapperne derude er gået i stykker, og at det skaber en del trafikkaos ved broen lige nu. Hvorfor de er gået i stykker, ved vi ikke endnu, siger han til Ekstra Bladet.

- Vi anbefaler derfor, at man finder en alternativ rute, lyder det fra vagtchefen.

Politiet kan endnu ikke oplyse, hvornår broen kan passeres igen.

- Der er umiddelbart ingen tidshorisont lige nu. Nu skal vi lige ud og undersøge det hele nærmere, lyder det fra Søren Strægaard.

Klokken 14.04 oplyser Sydjyllands Politi på Twitter, at broen igen er åben.

Ekstra Bladet følger sagen...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere