Brødre renset for barnemord efter 20 år: Her er politiets nye teori

To brødre, der i snart 20 år har været anset som skyldige i mordet på deres legekammerat, Kevin, er i dag blevet renset for al mistanke i sagen. Der sås nu tvivl om, hvorvidt der er tale om et mord

Se vennernes reaktion på frikendelsen. Video: Aftonbladet

I næsten 20 år har en sort sky og prædikatet barnemorder hængt over hovederne på brødrene Robin Dahlén og Christian Karlsson.

Men nu er det slut.

De to brødre er på et pressemøde tirsdag blevet renset for al mistanke i sagen om Kevin Hjalmarsson, der tilbage i 1998 blev fundet død på en palle i en sø.

Det skriver Aftonbladet.

- Vi er blevet sat fri, det føles så godt, som det overhovedet kan, siger Christian til det svenske medie efter et møde med anklageren.

De to brødre var fem og syv år, dengang Kevin døde og blev da anset for at være dem, der havde dræbt Kevin. Fordi de var så unge, fik de ikke en retssag og blev heller ikke dømt for noget, men blev anbragt på et behandlingscenter.

Tvivlsomt at det var mord
Det er en dokumentarserie, der hedder Fallet Kevin fra SVT, som har fået anklager Niclas Wargren til at tage sagen op igen i 2017.

Tirsdag kunne han slå fast, at der ikke var grund til at tro, at de to brødre havde dræbt deres legekammerat tilbage i 1998. Han såede også endnu mere tvivl om sagens karakter.

- Det er tvivlsomt, at der er blevet begået et mord, sagde Niclas Wargren i en pressemeddelelse tirsdag formiddag.

Artiklen fortsætter under billedet

Kevin blev fundet død på en palle i en sø nær hans hjem 16. august 1998. Privatfoto
Kevin blev fundet død på en palle i en sø nær hans hjem 16. august 1998. Privatfoto
 

På det pressemøde, som anklageren holdt tirsdag, åbnede han op for, at der måske slet ikke var tale om et mord på fireårige Kevin.

Det har ikke været muligt at fastslå dødsårsagen. De har derfor lavet en rekonstruktion i den nye efterforskning, som der er kommet en ny teori ud af.

- Vi har lavet en rekonstruktion, hvor vi har brugt en dukke, der blev lagt på den samme slags palle, som Kevins lig blev fundet på. Vi har også ladet en palle falde mod dukken, og er kommet frem til, at det kan være sådan, at en af lastpallerne er faldet mod Kevins krop og forårsaget skader, der kan have været dødelige, sagde Niclas Wargren på pressemødet.

Artiklen fortsætter under tidslinjen

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

For lange afhøringer
Anklageren stillede sig kritisk over for den måde, som de to brødre blev afhørt på dengang. Han mener, at de var for lange, og at det var forkert, at drengene nogle gange hverken havde forældre eller juridisk råd under afhøringerne.

- De oplysninger, der kom frem i forbindelse med afhøring af mistænkte for cirka 20 år siden er utydelige, modstridende og inkonsekvente, sagde anklageren.

Under den nye efterforskning er der blevet afholdt 80 afhøringer og retsmedicinske erklæringer er blevet analyseret.

Niclas Wargren kan ikke se, at de skulle kunne komme videre med efterforskningen, men understreger, at de først lukker efterforskningen helt, når de er sikre på, at der ikke er mere at komme efter.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere