Bror og ægtemand i brutal sag: 17-årig pige skulle dræbes med kniv

En grov sag om æresvold i Sydtyskland - gravid pige forsøgt myrdet med knivstik

Kun med nød op næppe overlevede den 17-årige pige drabsforsøget. Nu er hendes 20-årige bror og 34-årige ægtemand begge anholdt og fængslet i sagen, skriver flere tyske medier, blandt andet swr og Donau3fm.

Drabsforsøget skete tirsdag aften i pigens hjem i lillebyen Laupheim, der ligger sydvest for Ulm i det sydlige Tyskland.

De tyske medier vurderer, at at der er tale om en æressag, fordi pigen ville skilles og desuden havde forelsket sig i en ny mand.

Pigen har allerede en barn med den 34-årige, og hun var gravid igen, da hun blev forsøgt dræbt tirsdag aften.

Her blev pigen stukket i maven og i skåret i ansigtet.

Ifølge Bild blev offeret giftet bort til den 34-årige, da hun var 15 år gammel. Ægtemanden er ligeledes arabisk flygtning. Det samme er pigens nye kæreste, en 27-årig mand, der  i Bild påberåber sig at være far til det ufødte barn.

Pigens bror og ægtemand blev dagen efter anholdt i et tog.

Dermed nåede den 20-årige bror ikke at være på fri fod særligt længe. Kun knapt to døgn.

For dagen før drabsforsøget blev han løsladt i en sag, hvor han sad varetægtsfængslet.

Her er han mistænkt for at have ydet en eller anden form for hjælp til en 20-årig syrisk flygtning, der mistænkes for at have planlagt terror i København.

Her skal han have anskaffet sig 17.000 tændstikker, noget fyrværkeri, nogle walkie talkies, der skulle have anvendt ved den omtalte bombe.

Se også: Terror-sigtet: - Vi vil dræbe hele verden indtil alle dyrker Gud

Sagen mod den anklagede bombemand begyndte mandag ved retten i byen Ravensburg. Og ligesom den anklagede 20-årige, er også pigens bror ifølge de tyske medier hårdkogt islamist.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere