Brothas-brødre tiltalt for drabsforsøg: Otte skud på åben gade mod LTF

Risikerer forhøjet straf efter 'bandepakken'

Der blev affyret otte skud på 24 meters afstand i Rovsingsgade, hvor en LTF´er blev ramt af et skud. Foto: Mogens Flindt
Der blev affyret otte skud på 24 meters afstand i Rovsingsgade, hvor en LTF´er blev ramt af et skud. Foto: Mogens Flindt

En person med relationer til Loyal To Familia blev ramt af et skud gennem begge baller og det venstre lår, da han blev forsøgt likvideret under konflikten mellem LTF og Brothas sidste sommer.

Der blev affyret otte skud mod den 26-årige på cirka 24 meters afstand, men han blev kun ramt af det ene skud.

To brødre, 27 og 30, der er medlemmer af banden Brothas, risikerer nu mange års fængsel, hvis de kendes skyldige i drabsforsøget på den 26-årige.

Brødrene, der nægter sig skyldige, stilles torsdag for et nævningeting i Københavns Byret, hvor anklagemyndigheden kræver straffen skærpet, fordi drabsforsøget skete under en konflikt mellem de to bander.

Efter den særlige 'bandeparagraf' 81 a kan straffen fordobles, når en forbrydelse sker som led i en konflikt, hvor der bruges skydevåben.

Drabsforsøget var et af sidste sommers mange skudepisoder i København. Det skete i Rovsingsgade på ydre Østerbro den 25. juli cirka klokken 18.

Ifølge tiltalen kom de to brødre kørende i en sort Mercedes. Den 30-årige var fører af bilen, og den 27-årige stod ud af bilen og affyrede otte skud mod den 26-årige.

Knælede og skød
Vidner forklarede dengang, at det virkede som en film, da pistolmanden knælede ned, sigtede og skød.

Se også: LTF-relateret skudt: Gerningsmand knælede ned og skød

De to Brothas-folk flygtede, men blev anholdt fem minutter efter i Mjølnerparken i den Mercedes, som var set på gerningsstedet.

Politiets teori var, at skyderiet var en ’bytter’ for et skyderi i Mjølnerparken den 20. juli, hvor to personer på en motorcykel affyrede tre-fem skud mod en gruppe unge i Mjølnerparken uden at ramme.

Brødrene er også tiltalt for i fællesskab at have besiddet den pistol, der blev brugt til drabsforsøget. Københavns Byret har afsat seks dage til retssagen, hvor dommen ventes den 11. juli.

Torsdag skal de to tiltalte afhøres, og den 22. juni skal den LTF-relaterede person, der blev skudt, afhøres som vidne.

Fra dramatisk aften, hvor tre tilfældige blev ramt. lFoto: Kenneth Meyer Krimi 40 skyderier - så vild var bandekrigen

Konflikten mellem Brothas og LTF har allerede ført til en række hårde domme for drabsforsøg og våbenbesiddelse og en række nye retssager er på vej, hvor der også rejses tiltale efter ’bandepakke 3’.

Den 4. maj blev den 27-årige LTF`er Billal Nabil Hasan idømt 20 års fængsel for at have affyret 11 skud på åben gade på Nørrebro i et Brothas-område. Han blev dømt for to drabsforsøg på tilfældige cyklister og for at have udsat tre andre uskyldige for livsfare.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere