Brothas opslugt af Black Jackets: 'Vi er bare helt almindelige borgere'

Forskellige bandestrukturer har samlet sig i klub med internationale forbindelser

Den nye danske afdeling af grupperingen Black Jackets viser deres nye rygmærker frem i Mjølnerparken. Foto: Jonas Olufson
Den nye danske afdeling af grupperingen Black Jackets viser deres nye rygmærker frem i Mjølnerparken. Foto: Jonas Olufson

Mandag aften præsenterede Danmarks seneste skud på bandestammen deres farver.

Her er der tale om den første afdeling af grupperingen Black Jackets, der i det kolde februarmørke viste deres nye rygmærker frem ved bebyggelsen Mjølnerparken i udkanten af Nørrebro i København.

Den nye gruppering er vokset ud af flere tidligere gadebander i det storkøbenhavnske indvandrerbandemiljø – blandt andet grupperingen Brothas, der selv havde rødder i Mjølnerparken.

Med Black Jackets' indtog i Danmark er Brothas nu historie.

Se også: Brothas er fortid: Bande fra Nørrebro får rygmærker

Hvad, hvem, hvorfor
Hvad, hvem og hvorfor var spørgsmål, Ekstra Bladet gerne ville have stillet grupperingens talsmænd.

Men det ønskede de ikke at svare på. Heller ikke om mulige konflikter og andet, som blandt andre Brothas var involveret i.

– Det har vi ikke noget at sige til. Vores affærer vedkommer ikke andre, lød det fra en talsmand, der kalder sig ’Mo’.

– Nu har I fået rygmærker og en struktur, der ligner den, man kender fra rockernes miljø?

– Det her handler ikke om motorcykler. Det her er noget helt andet. Men egentlig er vi bare helt almindelige borgere, sagde talsmanden, mens en patruljevogn langsomt trillede forbi.

Sådan ser Black Jackets rygmærker ud i Danmark på ryggen af tidligere Brothas-medlemmer. (Privatfoto)
Sådan ser Black Jackets rygmærker ud i Danmark på ryggen af tidligere Brothas-medlemmer. (Privatfoto)
 

Politiet på lur
Politibilen standsede op og blev holdende nogle minutter, før den atter kørte væk.

Ud over Brothas tæller den nye gruppering bandefolk fra områder som Rødovre, Albertslund, Husum, Avedøre og Valby – områder der alle tidligere har huset forskellige grupperinger.

I mange år var der kun Hells Angels og Bandidos i Danmark. Men sidst i 2013 åbnede Satudarah deres første afdeling herhjemme.

Brothas før de blev opslugt af Black Jackets. Foto: Anthon Unger
Brothas før de blev opslugt af Black Jackets. Foto: Anthon Unger
 

Nye klubber
Siden er langt flere rygmærkeklubber kommet til.

Sidste skud på stammen er så Black Jackets, der har simret i det københavnske bandemiljø indtil lørdag, hvor gruppen officielt fik deres rygmærker.

Kilder med indsigt i miljøet vurderer over for Ekstra Bladet, at situationen for tiden i forvejen er spændt, og inden for de seneste par måneder har der været en række episoder, der ifølge Ekstra Bladets oplysninger har involveret folk, der nu er kommet med i Black Jackets.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere