Brutalt myrdet: Mangler flere personlige ejendele

En 30-årig mand fra Cameroun er blevet varetægtsfængslet og sigtet for at dræbe 70-årig bogholder på Østerbro i København

Den dræbte, som blev myrdet med 54 knivstik den 24. maj, køres væk (Video: Mogens Flindt)

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

En 70-årig bogholder blev myrdet med ikke mindre end 54 stik, da han var på et kort visit på kontoret på Østerbro i København den 24. maj.

 

Nu fortæller Københavns Politi, at der mangler flere af bogholderens personlige ejendele og offentliggør billeder af en kortholder, hvor det formodes, at alle den dræbte mands kort ligger, samt en sort tofløjet læderpung.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 30. maj. 2017 - kl. 15:23 Revisor myrdet med mange stik: Var kun på kort visit på kontoret

Kortholderen er fuldstændig identisk med den dræbtes, mens pungen er næsten identisk, bortset fra at der ikke er det lille logo nede i hjørnet på den dræbtes pung.

- Vi mangler den her kortholder og hans pung. Og i pungen burde der ligge nogle euro. Men hvor mange ved vi ikke, siger politikommissær Carsten Ahrends fra Københavns Politi.

Kan være smidt i postkasse
Der skulle dog ikke være tale om småbeløb. Pengene skulle være brugt i forbindelse med en udlandsrejse.

- De her ting er måske noget, der er smidt, hvis vi er heldige, og så kan det være, at der er nogen, der har fundet det og måske har smidt det i en postkasse, siger efterforskningslederen og opfordrer til, at man kontakter politiet, hvis man har set disse ting, har afleveret dem et sted eller smidt dem i en postkasse.

- Der kan jo gå lang tid, før det havner på vores hittegodskontor, siger han.

Se også: Drab på bogholder fortsat uopklaret: Vi går rundt som zombier

Drabet skete i en bygning på Aldersrogade 8, der huser mange forskellige virksomheder.

I onsdags blev en 30-årig mand fra Cameroun fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drabet. Det fremgik af sigtelsen, at bogholderen var blevet stukket med 54 knivstik.

Manden oplyste, at han gerne ville udtale sig til retten, men at han nægtede sig skyldig i drabssigtelsen. Grundlovsforhøret blev herefter holdt for lukkede døre, blandt andet med henvisning til, at der kunne være medgerningsmænd på fri fod.

Kender ikke dræbte
Den drabssigtede er ikke dansk statsborger og har befundet sig i Danmark siden 2009. Han kendte ikke umiddelbart den dræbte, og det er endnu uvist, hvorfor bogholderen skulle dræbes.

Foto: Mogens Flindt 112 - 1. jun. 2017 - kl. 11:04 Direktør fandt bogholder myrdet: Genoplivning var ikke muligt

- Mener I, at motivet er rovmord?

- Det kan vi ikke udtale os om med sikkerhed, siger Carsten Ahrends.

- Kan du sige noget om gerningsvåbnet?

- Ikke udover at vi antager, at der er brugt kniv. Vi har ikke fundet gerningsvåbnet eller det, vi tror, kunne være gerningsvåbnet, siger han og understreger, at politiet er meget interesserede, hvis man ser knive, der er smidt i kvarteret.

- Det skal lige siges, at vi har været ude og hente nogle knive, der er fundet i kvarteret, men umiddelbart ikke nogen, som vi kan henføre til det her. Hvis folk ser, har set eller ved, hvor der ligger et eller andet, så skal de henvende sig. Så skal vi nok hente det, siger han.

Politiet kan kontaktes på 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere