Bus eksploderer i Jerusalem: Mindst 21 såret

En bus i Jerusalem eksploderede tidligere i dag. Ifølge borgmesteren var det en bombe

Se de voldsomme billeder her. Video: AP

Er du i området? Skriv en sms til 1224 (koster alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk

Mindst 21 mennesker er såret, efter en bus eksploderede i Jerusalem - heraf flere alvorligt kvæstede.

Det melder de israelske myndigheder og politiets talsmand, Micky Rosenfeld, på Twitter.

Bussen var på vej gennem Jerusalem da eksplosionen fandt sted på Hebron Road kort før klokken 18.00 lokal tid.

Borgmesteren i Jerusalem Nir Barkat udtaler til Haaretz.com, at bussen sprængte i luften på grund af en sprængladning.

Det bekræfter politiets talsmand også.

Ifølge politiet var bussen fra firmaet Egged og var netop kørt fra sit afgangssted i Jerusalem, da vidner hørte en eksplosion og bussen brød i brand.

To personer skulle være i kritisk tilstand, og alle sårede bliver bragt til Shaare Zedek Medical Center og Hadassah Hospital Ein Karem i Jerusalem.

- Da jeg ankom til stedet, så jeg to busser i flammer og omkring 10 sårede, en var i livsfare, mens en anden var i alvorlig kritisk tilstand, fortæller Mickey Cohen, leder af redningstjenesten United Hazolah i Jerusalem, til Haaretz.

En talsmand fra det israelske politi oplyser, at der ingen personer var om bord bussen, da den sprængte i luften. 

De 21 personer blev i stedet såret, fordi en anden bus ved siden af blev ramt af eksplosionen.

Politiet ved endnu ikke, hvorfor bussen eksploderede, men efterforskere er på stedet.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Udenrigsministeriets Borgerservice, som oplyser, at de er i gang med at undersøge, om danskere er blevet såret i eksplosionen.

Foto: Israelsk Politi
Foto: Israelsk Politi

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP

(Google Maps)
(Google Maps)
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere