Bus knækket midtover i København

En bus er fredag knækket på Torvegade i København

En ledbus er knækket midtover fredag morgen i København. Foto: Henning Svendsen/Ritzau Scanpix
En ledbus er knækket midtover fredag morgen i København. Foto: Henning Svendsen/Ritzau Scanpix

En ledbus er fredag morgen knækket midtover på Torvegade i København, hvilket har resulteret i, at trafikken har stået stille i den udadgående retning fra Christianshavn mod Amager.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Ingen personer er kommet til skade.

Bussen er igen blevet fjernet fra gaden, og dermed ruller trafikken så småt igen.

Movia, som står bag bussen, der knækkede midtover, oplyser til Ekstra Bladet, at chaufføren forsøgte at lave en U-vending i forbindelse med den midlertidige lukning af Knippelsbro i København, som fandt sted tidligere fredag.

U-vendingen lykkedes dog ikke, og derfor knækkede bussen midtover. Bussen har dog ikke taget den store skade, oplyser Movia.

Den knækkede bus er blevet sat sammen igen og kan atter køre.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere