Bus kørt i grøft: Flere kommet til skade

En bus med 51 passagerer er kørt i grøften og er delvist væltet om på siden

Forruden på den forulykkede bus var smadret efter uheldet. Video: Local Eyes.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En turistbus er onsdag formiddag kørt i grøften på Hovedvejen i Hasselager ved Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Jakob Christiansen, kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi, oplyser til Ekstra Bladet, at bussen var fyldt med efterskoleelever fra Nordjylland. Der var i alt 51 personer om bord på bussen.

- Vi har fået meldinger om ti lettere tilskadekomne, og der er ikke umiddelbart nogen alvorligt tilskadekomne, siger Jakob Christiansen til Ekstra Bladet.

Bussen var på vej til et idrætsstævne i Odder. Fire af de tilskadekomne elever er blevet bragt på skadestuen.

Mistede herredømmet
Jakob Christiansen fortæller, at der ikke var andre trafikanter involveret i uheldet.

- Buschaufføren mistede herredømmet over bussen, hvorefter den kørte i grøften, siger han.

Se mere video på localeyes.dk

Fordi bussen ligger i grøften, giver det ikke trafikale udfordringer på stedet.

- Bussen skal selvfølgelig fjernes, og eleverne skal videre. Jeg ved, at efterskolen kommer til at tage rigtig godt hånd om dem, siger kommunikationsmedarbejderen.

Efterskolen står for at underrette forældrene om uheldet.

Han ønsker ikke at komme ind på politiets efterforskning af årsagen til hændelsen.

- Vores primære fokus er at sørge for elevernes sikkerhed, så det er det, vi koncentrerer os om p.t., siger han.

Ligger på siden
Ekstra Bladet har talt med Christian, der bor i lokalområdet og kom forbi stedet, da bussen var kørt galt. Han ønsker ikke sit fulde navn frem.

- Den ligger på siden nede i grøften, og et vindue i bussen er smadret, fortæller han.

Han vurderer, at der har været omkring syv-otte ambulancer på stedet.

- Der stod 30-40 unge ved siden af bussen, og området var spærret af, siger han.

Han fortæller, at uheldet er sket på en strækning, hvor der er en blød venstrekurve.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere