Buschauffør hældt ud efter fulde-kørsel

Blev opdaget af bilist, der kørte bag ved den slingrende bus

En fynsk buschauffør er blevet fyret på stedet, efter at han torsdag slingrede beruset af sted i bussen.

Chaufføren, der var ansat i Tide Bus Danmark, var så beruset at en bilist, der kørte bag ved bussen, omgående ringede til politiet.

Betjente ventede derfor på manden på busholdepladsen i Assens.

Den 50-årige chauffør blev anholdt på stedet, da hans promille var langt over det tilladte, oplyser politiet.

Arbejder ikke længere for selskabet
Ifølge fyens.dk kører chaufføren ikke længere for Tide Bus Danmark.

- Den chauffør kører ikke fuld for os igen. Vi har en alkoholpolitik, der hedder nul promille, så ud fra den devise har vi gjort det, der var nødvendigt.

Jeg vil ikke kommentere en personalesag, men vi har taget hånd om sagen, siger Steen Rügge, der er administrerende direktør i busselskabet, til fyens.dk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere