Butikstyveri udviklede sig til væbnet røveri

Et tilforladeligt butikstyveri udviklede sig mandag aften, da pågrebet gerningsmand trak en kniv og truede personalet i Fakta på Køgevej i Roskilde

(Foto: Google Maps)
(Foto: Google Maps)

Kort før klokken 20.50 udviklede et butikstyveri i Fakta på Køgevej i Roskilde sig til et væbnet røveri.

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet

- Der opstår noget håndgemæng i forbindelse med, at personalet tilbageholder en butikstyv. Han trækker en kniv og truer sig fri af de ansatte hvorefter han flygter fra stedet, siger vagtchefen.

Netop nu eftersøger politiet gerningsmanden i lokalområdet med hundepatruljer, men indtil videre har man kun sparsomme oplysninger om gerningsmanden.

- Efter røveriet forsvinder han i ukendt retning. Vi ved ikke, om han er flygtet til fods eller har haft en form for  flugtkøretøj klar i nærheden.

Vagtchefen oplyser, at man formentlig har haft overvågning i butikken, men endnu ikke har haft mulighed for at se denne igennem.

Derfor kan man heller ikke gå ud med et signalement af gerningsmanden.

Har du set noget i området omkring Fakta på Køgevej i minutterne omkring 20.50, hører Midt- og Vestsjællands Politi gerne fra dig på 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere