By i sorg: Farvel til mor og søn

Mange mennesker fra hele landet har sendt kondolencebuketter til pårørende til de omkomne i søndagens tragiske trafikulykke, der kostede 37-årig mand og to kvinder på 63 og 64 livet

Ulykken skete mellem Assensvej og Odensevej i Bogense søndag aften. Video/redigering: Local Eyes/Signe Skov

Der er ekstra travlt hos Agnieszka Urbanska, der driver den lokale blomsterforretning, Blomster-Kunst, i Vissenbjerg.

Siden den tragiske trafikulykke på Assensvej ved Bogense i søndags, hvor tre menneskeliv gik tabt, har meget i blomsterforretningen handlet om buketter til nære familiemedlemmer.

Der har været travlt hele ugen i Vissenbjergs førende blomsterforretning, hvor Agnieszka Urbanska har bundet buketter. Alene fredag kørte hun 35 buketter til den private afskedsceremoni ved kapellet i Odense. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Der har været travlt hele ugen i Vissenbjergs førende blomsterforretning, hvor Agnieszka Urbanska har bundet buketter. Alene fredag kørte hun 35 buketter til den private afskedsceremoni ved kapellet i Odense. Foto: Tim Kildeborg Jensen
 

Agnieszka Urbanska fortæller, at det meste af Vissenbjerg er i sorg over tabet af 64-årige Anne Marie Hjort og hendes søn, 37-årige Mads Hoppe. De omkom begge i ulykken.

Det samme gjorde Mads Hoppes faster, 63-årige Inge Hoppe Christensen, der også var passager i den bil, der blev ramt af en Porsche Cayenne, netop som de tre var på vej ud på Assensvej fra den tilstødende vej.

Inge og Per nød hinanden i 45 år. Sent søndag aften blev han vækket af politiet, som bad ham følge med på hospitalet, hvor hans hustru lå efter en frygtelig ulykke. Privatfoto Krimi Fejrede barnebarns studenterhue - fire timer efter var hun væk

- Jeg har bragt rigtig mange kondolencebuketter fra hele landet. Jeg har bragt buketter ud hele ugen, siger Agnieszka Urbanska, som især kendte Anne Marie Hjort, som er kommet og har købt buketter hos hende jævnligt.

Hele ugen har Agnieszka Urbanska taget imod bestillinger på buketter til levering til pårørende til de dræbte. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Hele ugen har Agnieszka Urbanska taget imod bestillinger på buketter til levering til pårørende til de dræbte. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Dræbt havde stor kontaktflade
Med op mod 150 km/t. torpederede Porschen bilen. Mads Hoppe og Anne Marie Hjort blev dræbt på stedet. Nogle timer senere døde også 63-årige Inge Hoppe Christensen af sine kvæstelser.

Anne Marie Hjort var bosiddende i Vissenbjerg. Og Mads Hoppes bror har bopæl i byen. Mads Hoppe har gennem sit arbejde som personlig assistent for tidligere statsminister Anders Fogh en stor kontaktflade, og det har Agnieszka Urbanska kunnet mærke.

' Mange kender hende som Donna Martin fra 'Beverly Hills 90210'. Mads Hoppe holdt angiveligt kontakten med superstjernen, som han har fungeret som personlig assistent for. Foto: Kenneth Meyer 112 - 1. jul. 2020 - kl. 16:23 ’Mit hjerte er knust i en milliard stykker’

Også Anders Fogh har reageret på dødsfaldet.

'Det er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om, at vores kollega Mads Hoppe er afgået ved døden i en bilulykke sammen med sin mor og faster, der også begge omkom,' skriver Anders Fogh i en mail til Ritzau.

Mads Hoppe var ansat som personlig assistent i konsulentfirmaet Rasmussen Global.

Privat afsked med de dræbte
En 26-årig mand er efter ulykken blevet varetægtsfængslet. Han er sigtet for uagtsomt manddrab og for spirituskørsel. Han slap fra ulykken uden skrammer, har politiet tidligere oplyst. En medpassager i mandens bil pådrog sig mindre skader.

Fredag tog familie og venner afsked med Mads Hoppe og Anne Marie Hjort. Det foregik under en privat ceremoni ved kapellet på Odense Universitets Hospital. Også her leverede Agnieszka Urbanska buketter. Det samme gjorde en mængde andre af områdets blomsterhandlere.

Agnieszka Urbanska var fredag forbi kapellet ved Odense Universitets Hospital med en mængde buketter. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Agnieszka Urbanska var fredag forbi kapellet ved Odense Universitets Hospital med en mængde buketter. Foto: Tim Kildeborg Jensen
 

Familien har ikke ønsket en egentlig kirkelig ceremoni, oplyser personale ved kapellet på Odense Universitetshospital til Ekstra Bladet. Anne Marie Hjort og Mads Hoppe kommer til at blive stedt til hvile ved Vissenbjerg Kirke.

Inge Hoppe Christensen begraves fra Sankt Catharinæ Kirke i Ribe fredag 10. juli klokken 14.

April C. Califano er for knust til at tale om tabet af sin nære ven Mads Hoppe, som mistede livet i søndags i en tragisk trafikulykke. Billederne bringes med venindens velsignelse. Privatfoto 112 - 30. jun. 2020 - kl. 12:31 Mads dræbt i trafikulykke: 'Vi skulle så meget'

Af dette billede fremgår det tydeligt, at strækningen kan friste til for høj fart. Hvor høj fart den 26-årige påkørte de tre dødsofre med, vil en havarikommission nu undersøge. Foto Tim Kildeborg Jensen 112 - 30. jun. 2020 - kl. 08:13 Rådet for Sikker Trafik: Svært at stoppe vanvidskørsel

112 - 29. jun. 2020 - kl. 11:11 Tre personer omkommet i trafikulykke