Byggefirmaer får millionbøder i kartelsag

Østre Landsret har idømt to firmaer millionbøder for at dele priser. Byretten nåede til modsat konklusion

To entreprenørfirmaer er tirsdag blevet idømt millionbøder for at have udvekslet bud på offentlige byggerier i Odense.

Det oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

I sagen er de to entreprenørfirmaer H. Skjøde Knudsen og Jorton dømt for at dele priser med hinanden, før de gav bud på offentlige byggerier på Syddansk Universitet og en skole i Odense-området. Det var tilbage i 2012 og 2013.

De to firmaer skal betale henholdsvis to og tre millioner kroner, lyder dommen i Østre Landsret.

Samtidig skal to tidligere ansatte i firmaerne betale henholdsvis 50.000 og 75.000 kroner i bøde.

Det var konkurrencemyndighederne, som anmeldte sagen til Bagmandspolitiet i 2016 efter uanmeldte besøg hos de to firmaer.

Dommen er er en ændring af afgørelsen i byretten i december 2018, hvor de to firmaer og tre tiltalte slap for både bøder og fængselsstraf.

Den tredje person, der var tiltalt i byretten og havde tilknytning til Jordon, var ifølge Fyens Stiftstidende ikke en del af sagen i Østre Landsret.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere