Bygning eksploderet i USA: En dræbt - flere såret

Et center for udviklingshæmmede er eksploderet i USA. En brandmand, som var ved at undersøge en gaslækage i bygningen, er blevet dræbt i eksplosion. Myndighederne melder om flere sårede

Vragresterne fra den eksploderede bygning fylder hele parkeringspladsen. Foto: Jakob Gage via Reuters
Vragresterne fra den eksploderede bygning fylder hele parkeringspladsen. Foto: Jakob Gage via Reuters

Et center for udviklingshæmmede er eksploderet i den amerikanske delstat Maine. Eksplosionen har indtil videre kostet en brandmand livet, mens flere meldes sårede.

De lokale myndigheder var ved at undersøge bygningen. da den eksploderede. De var mødt op efter flere anmeldelser om gaslugt fra den nu eksploderede bygning. Lokalt politi vurderer efter de første undersøgelser, at eksplosionen skyldes en gaslækage og vurderes til at være et uheld. 

Det skriver CNN mandag.

Eksplosionen fandt sted i byen Farmington, som ligger tre timers kørsel fra Boston.

Foruden den dræbte brandmand melder lokalt politi indtil videre om i alt seks sårede. Fire brandmænd, en ambulance-medarbejder og en medarbejder fra foreningen.

Foto: Jacob Gage via Reuters
Foto: Jacob Gage via Reuters

Nyrenoveret bygning forsvundet
Det er foreningen Life Enrichment Advancing People, som holder til i den eksploderede bygning, de tilbyder hjælp til udviklingshæmmede ifølge deres hjemmeside. Bygningen var nyrenoveret, men efter eksplosionen er den som slettet fra jordens overfalde.

- Det ligner en krigszone. Det er et rod. Bygningen er forsvundet, siger Scott Landry, som er byrådsmedlem i Farmington til CBS News

Byggematerialer, vragrester, isolering og knust glas dækker nu det område, der tidligere husede foreningen.

Foto: Jakob Gage via Reuters
Foto: Jakob Gage via Reuters

'Isolering faldt fra himlen'
Eksplosionen kunne høres flere kilometer væk og havde så meget kraft, at den også har forårsaget skader på nærliggende huse og biler.

Jacob Cage, som bor i byen, forklarer til CNN, at han kunne mærke rystelserne fra eksplosionen helt inde i soveværelset. Han beskriver scenerne ved den eksploderede bygning, som værende meget dystre.

- Der faldt isolering fra himlen, som blid sne, og redningspersonalet løb rundt, mens de prøvede på at yde førstehjælp, siger Jacob Cage til CNN.

Guvernøren advarer
Maines Guvernør, Janet Mills, er orienteret omkring eksplosionen og advarer folk mod at besøge området.

- Vi føler med dem, der er påvirket af denne tragedie, især den afdøde brandmand og de såredes nærmeste. Jeg er taknemmelig over redningspersonalets indsats på stedet, siger hun til CNN.

Farmington er en mindre amerikansk by. I 2010 blev det anslået, at der skulle bo under 7800 indbyggere. Guvernøren er selv vokset op i byen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere