Café-ejer sigtet for corona-overtrædelse

Ejeren kan se frem til en bøde på mellem 3000 og 6000 kroner

En café-ejer er blevet sigtet for overtrædelse af bekendtgørelsen om forbud mod større forsamlinger under corona-krisen.

Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Ifølge politiet skete overtrædelsen, eftersom at caféen på Borgergade i Aalborg havde flere gæster end tilladt 23.40 fredag aften.

Ejeren af caféen kan se frem til et bødeforlæg på mellem 3000 til 6000 kroner, mens ingen gæster risikerer en sigtelse. Politiet oplyser videre, at man ikke vil fortælle, hvor gæster, der befandt sig på caféen, men at der er tale om en 'betydelig overtrædelse'.

Som følge af corona-restriktionerne har politiet i Nordjylland øget patruljeringen. En patruljering, der altså omfatter tilsyn af åbne værtshuse, caféer og restauranter.

Lørdag uddelte Nordjyllands Politi ligeledes en påtale til en restaurantejer, eftersom gæsterne på spistestedet i Aalborg sad for tæt.