Camping-turist under blodigt drab: Jeg så manden med kniven i hånden

Retssagen mod 54-årig mand, som er tiltalt for drab og drabsforsøg på vestjysk campingplads, er begyndt ved Retten i Esbjerg

- Han holdt kniven i hånden foran sig. Jeg så blodpølen og offeret, der lå på gulvet.

Et tysk øjenvidne, som var gæst på Stjerne Camping i Vejers i maj sidste år, har mandag formiddag forklaret i Retten i Esbjerg, at han så den 54-årige tiltalte mand stå med kniven i hånden efter drabet på en 64-årig fynbo.

Foto: Christer Holte 112 - 18. jun. 2018 - kl. 10:36 Tiltalt for at dræbe camping-gæst med syv knivstik: 'Djævlen sagde, at de skulle nakkes'

Den tyske gæst så, hvordan de to mænd først var oppe at slås foran vaskerummet. Dernæst gik de to mænd ind i baderummet.

Jeg skreg: Hold op
- I første omgang så jeg ikke kniven. Men da jeg fik øje på kniven, bragte jeg mig i sikkerhed. Jeg skreg flere gange: Hold op.

- Jeg kunne tydeligt se offeret på gulvet. Men jeg kunne ikke afgøre, om manden var død. Bagefter kørte jeg på min cykel hjem og hentede min søn. Jeg forsøgte også at ringe til alarmcentralen, men det lykkedes ikke.

Det tyske vidne har forklaret, at han ved tidligere lejligheder har talt med den 54-årige mand.

- Jeg bemærkede, at han gik rundt med bare tæer hele tiden. En aften var han meget beruset.  Men ellers var der ikke noget usædvanligt ved ham. Han virkede helt normal og var høflig, har det tyske vidne forklaret.

Stiksår på armene
Også sønnen til det tyske øjenvidne er blevet afhørt i retten.

- Jeg sad udenfor min campingvogn, da min far kom. Han sagde, at der var en person, som havde stukket en ihjel. Han sagde til mig, at det var S.M., som havde begået drabet.  Vi kendte ham fra tidligere.

Vi løb mod receptionen, men den var lukket. Far løb hen til butikken. Jeg løb ind til personen i baderummet og kontrollerede, om han var i live. Det var han ikke.

Han havde stiksår på armene. Han lå maven. Jeg ved ikke, om nogen har vendt ham om, har sønnen oplyst.

Udenfor baderummet opdagede den tyske søn yderligere en person, som lå på jorden. Flere personer omkring den 69-årige mand ydede førstehjælp.

Greb spids metalstang
- Hvad tænkte du, ville senioranklager Rikke Brændgaard-Nielsen ville.

- Bevar mig vel. Endnu en. Jeg gik tilbage til min campingvogn og bad min kone om at låse campingvognen. Jeg havde endnu ikke set drabsmanden. Jeg fandt en metal-genstand, så jeg kunne forsvare mig. Jeg gik hen til en anden campingvogn, hvor der boede en familie. Det kunne være, at de var i fare, har manden forklaret.

Kort efter opdagede vidnet, at gerningsmanden kom mod ham med en plastikpose i hånden.

- Jeg råbte til gerningsmanden, at han skulle gå ind i sin egen campingvogn. Det så ud som om, at han forsøgte at gemme plastikposen. Så kom politiet efter en halv times tid.

 

Foto: Christer Holte
Foto: Christer Holte
 

Et andet vidne, som er ansat i købmandsbutikken ved Stjerne Camping, har forklaret, at den 54-årige umiddelbart før angrebet på de to mænd kom ind i butikken.

- Han virkede meget opfarende. Han skubbede til mig og ville have mig ind på kontoret.

Han ville have kredit. Han var meget hidsig. Jeg sagde, at han skulle forlade butikken, og det gjorde han så. Kort efter kom en tysk kunde ind og slog alarm, har den butiksansatte oplyst.

 

FAKTA OM DRABSSAGEN

Den nu 54-årige drabs-tiltalte mand boede i en campingvogn på Stjerne Camping i Vejers nord for Esbjerg. Her havde manden, der er fra Vejle, opholdt sig siden januar 2017.

23. maj sidste år - aftenen før den 54-årige gik amok - havde lejrchef Aase Christiansen to gange telefonisk talt med politiet, fordi hun var bekymret over mandens psykiske tilstand.

Politiet mente dog, at der ikke var grund til at rykke ud. Manden udgjorde umiddelbart ikke nogen fare for lejrchefen eller gæsterne.

Angreb to mænd
24. maj om morgenen gik den 54-årige til angreb på to mænd i campingpladsens baderum.

En 64-årig mand fra Fyn døde på stedet. En 69-årig mand fra Rødekro døde nogle måneder senere.

Den 54-årige blev efterfølgende indlagt på en psykiatrisk afdeling og fængslet in absentia.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har senere fastslået, at politiet ikke begik fejl i sagen.

Moderen til den 54-årige har efterfølgende fortalt, at sønnen var psykisk syg og havde været voldelige flere gange tidligere.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere