Cecilies ekskæreste dømt for 21 knivstik: - Jeg går bare og venter på han vil slå mig ihjel

Cecilie Danris' ekskæreste blev idømt seks års fængsel for det voldsomme drabsforsøg

Foto: Privat
Foto: Privat

Den 24. maj 2017 var den 25-årige Cecilie Danris i livsfare, da hendes dengang 37-årige ekskæreste gik amok med en kniv foran parrets lille datter.

Mindst 21 gange blev den unge kvinde stukket.

I anklageskriftet står der, at de mange knivstik havde ramt ofrets hals, flere steder i brystet, armhulen, overarmene og på hænderne. Der var gennemgående stik i milten, bugspytkirtlen, tolvfingertarmen, stik i begge lungehuler, hvilket resulterede i, at begge lunger klappede sammen.

Torsdag eftermiddag blev den 37-årige ekskæreste idømt seks års fængsel for drabsforsøg. Men det er ikke en hård nok straf, mener den unge kvinde.

- Der er nok aldrig noget, som vil være lang nok tid for mig. Jeg går bare og venter på, at han vil slå mig ihjel, når han kommer ud igen, siger Cecilie Danris til TV2.

Se også: Voldsomt drama: Derfor stak jeg Cecilie mindst 21 gange

Ekstra Bladet talte med Cecilie Danris kun tre uger efter det voldsomme overfald. Der var hun stadig indlagt på sygehuset, hvor hun blev behandlet for sine mange skader.

- Jeg var så bange. Alt var dækket i blod, og jeg var helt sikker på, jeg skulle dø. Jeg havde så meget adrenalin i kroppen - jeg husker slet ikke, at det gjorde ondt, fortalte Cecilie dengang til Ekstra Bladet.

Kiggede gennem brevsprække
Hun og den nu forhenværende kæreste havde i længere tid haft et turbulent forhold. Parret fik sammen en lille datter, som kun var tre måneder gammel, da drabsforsøget skete.

Et par dage forinden 24. maj 2017 havde hun netop offentliggjort på Facebook, at hun var kommet i et nyt forhold. Hun var derfor overbevist om, at det var årsagen til, at han var mødt op ved hendes lejlighed og kiggede gennem brevsprækken.

Se også: Knivstikker græd i retten: Kendt skyldig i drabsforsøg

Efter et stykke tid sparkede han døren ind og gik amok på den 25-årige kvinde med en kniv.

Cecilie Danris' mor var til stede i lejligheden, da det voldsomme overfald skete.

- Han var ved at træde på lillepigen, imens han stak løs i min datter. Blodet sprøjtede op på væggene, men det ramte også mit barnebarn på hendes bukser og sokker, fortalte den 25-åriges mor i retten, da hun vidende.

Nægter sig skyldig
I retten forklarede den 37-årige ekskæreste, at han var taget ud til Cecilie Danris' lejlighed, fordi han ville tale med hende om deres forhold. Han havde ikke følt sig sikker, og han havde derfor medbragt en urtekniv.

Han har nægtet sig skyldig i drabsforsøg, men han har erkendt grov vold. Den tiltalte fortalte i retten, at det aldrig var hans intention at dræbe ekskæresten.

- Så kunne jeg have hentet en større kniv ude i køkkenet, sagde han og tilføjede, at han ifølge han selv stoppede med at stikke, da den unge kvinde blev ved med at sige undskyld.

Men selv om den 37-årige mand er dømt seks år for drabsforsøget, så er Cecilie Danris stadig bange for ekskæresten.

- Jeg er bare bange for, at han komme efter mig igen. Man skal allerede til at planlægge, hvor man skal flygte hen, siger Cecilie Danris til TV2.

Se også: Cecilies mor: Blodet sprøjtede op på væggen

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere