Charlotte efterlod børn og blev knaldet for drukkørsel: Skulle køre 'bedste' hjem

En sosu-assistent blev taget med bukserne nede af politiet, efter at hun havde kørt spritkørsel og efterladt børnene alene i huset

31-årige Charlotte Louise Ainslie er blevet frataget kørekortet for at køre spirituskørsel, mens hun efterlod børnene alene hjemme. Foto: Privat
31-årige Charlotte Louise Ainslie er blevet frataget kørekortet for at køre spirituskørsel, mens hun efterlod børnene alene hjemme. Foto: Privat

Det er aldrig en god idé at finde bilnøglerne frem, når man har fået for meget at drikke.

Om 31-årige Charlotte Louise Ainslie fra Blackburn havde glemt det, da hun forlod to af sine tre små børn for at køre bedstemor hjem, er uvist.

Faktum er, at hun nu har fået frataget sit kørekort, efter at hun blev mødt af politi, der var blevet tilkaldt af bekymrede naboer, mens Charlotte var væk. Hendes promille blev målt til mere end det dobbelte af den tilladte grænse.

Det skriver adskillige udenlandske medier blandt andet Mirror og lokalavisen Lancashire Telegraph

Hørte barnegråd
Ifølge anklager i sagen Tracy Yates, havde politiet, da de ankom til adressen, både hørt barnegråd og et andet barns stemme.

- Da hun blev spurgt, om hun havde drukket, erkendte hun, at hun havde fået et 'par stykker' tidligere, men at hun mente, at hun ikke længere var påvirket, siger anklageren om Charlotte, der til hverdag arbejder som sosu-assistent.

Udover at være blevet frakendt sit kørekort i 18 måneder og tilkendt en bøde på i alt 230 pund svarende til knap 2000 kroner, har hun også fået en betinget dom for børneforsømmelse.

Børnene er henholdsvis to, tre og ti år.

Charlotte er udover en bøde også blevet idømt en betinget dom for børneforsømmelse. Foto: Privat
Charlotte er udover en bøde også blevet idømt en betinget dom for børneforsømmelse. Foto: Privat
 

Fatal fejl
Forsvar i sagen Richard Prew har på vegne af Charlotte erklæret, at det var en 'fatal fejl', at hun valgte at køre sin mor hjem på en aften, hvor der var blevet drukket.

- Hendes mor bor kun et par hundrede meter derfra, og hun var kun væk i nogle få minutter, siger Prew.

Episoden fandt sted 29. august i år.