Chef for bagmandspolitiet er fritaget for tjeneste

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Morten Niels Jakobsen, er fritaget for tjeneste, oplyser SØIK

I 2017 kunne Ekstra Bladet afsløre, at en lang række medarbejdere i SØIK var dybt utilfredse med den øverste ledelse, herunder Morten Niels Jakobsen. Foto: Ritzau Scanpix
I 2017 kunne Ekstra Bladet afsløre, at en lang række medarbejdere i SØIK var dybt utilfredse med den øverste ledelse, herunder Morten Niels Jakobsen. Foto: Ritzau Scanpix

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), Morten Niels Jakobsen, er fritaget for tjeneste med løn.

Det oplyser SØIK på sin hjemmeside.

SØIK vil ikke kommentere, hvorfor Morten Niels Jakobsen er fritaget for tjeneste. Heller ikke Justitsministeriet vil sige noget. Her henviser man til Rigsadvokaten.

Statsadvokaten i Viborg, Kirsten Dyrman, vil indtil videre fungere som chef for SØIK, oplyses det.

Blev kaldt Kim Jong-Il

I 2017 kunne Ekstra Bladet afsløre, at en lang række medarbejdere i SØIK var dybt utilfredse med den øverste ledelse.

Ledelsen skal ifølge en intern trivselsrapport have ledt bagmandspolitiet med 'managemant by fear', som det fremgår af rapporten. Blandt andet skal den nu fritagede chef Morten Niels Jakobsen være blevet omtalt som Kim Jong-Il efter den afdøde nordkoreanske diktator.

- Statsadvokaten (Morten Niels Jakobsen red.) virker usikker, og det er et problem, at han har fået fjernet så mange kolleger. Statsadvokaten har fået øgenavnet Kim Jong-il, står der blandt andet i den over to år gamle trivselsrapport.

- Statsadvokaten skal ændre adfærd og blive mere synlig.

Se også: Oprør i bagmandspolitiet: Chefen kaldes Kim Jong-Il

Morten Niels Jakobsen overtog ledelsen i Bagmandspolitiet tilbage i 2014. Inden ham var det Jens Madsen, som siden blev chef for Politiets Efterretningstjeneste, der bestred posten som statsadvokat i Søik.

Bagmandspolitiet består af både efterforskere, anklagere og administrativt personale. Dets opgave er at efterforske og retsforfølge større sager om økonomisk kriminalitet.

Også sager om international kriminalitet - for eksempel sager om krigsforbrydelser - bliver behandlet hos Bagmandspolitiet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere