Chok-sag i Norge: Kone til en af landets rigeste frygtes kidnappet

Ifølge politiet kræves kæmpe løsesum for udlevering af den 68-årige kvinde

Vores norske kolleger på VG har lavet denne korte gennemgang af sagen. Video: VGTV

Janni Ree har det bedst, når hun opholder sig i sit sikrede soveværelse. Foto: Olivia Louftlund Kendte Efter kidnapning i Norge: Janni Ree lever i konstant frygt

Den 68-årige nordmand Anne-Elisabeth Falkevik Hagen har været forsvundet fra sit hjem siden 31. oktober sidste år.

Hun er gift med en af Norges rigeste mænd, og politiet frygter, at hun er blevet kidnappet.

Det oplyser Tommy Brøske, der er politiinspektør i 'Felles enhet for etterretning og etterforsking' på et pressemøde onsdag formiddag.

Politiet oplyser, at man formoder, at kvinden blev bortført om morgenen eller formiddagen 31. oktober. I hjemmet var der efterladt et brev med blandt andet krav om løsepenge.

Politiet ønsker ikke at oplyse, hvor stort et beløb, der bliver krævet i løsesum. Ifølge VG's oplysninger skal der dog være tale om i alt ni millioner euro i kryptovaluta - svarende til godt 67 millioner kroner.

Politiet har opfordret familien til ikke at betale løsesummen, men de understreger, at det i sidste ende er familiens beslutning, om de vil indfri løsesummen.

Forstå sagen på ét minut: Sådan forsvandt Anne-Elizabeth. Video: VG

Har arbejdet hemmeligt
Politiet har arbejdet hemmeligt med sagen i månedsvis for at finde kvinden, og selv internt i politiet har det været begrænset, hvor mange der har fået oplysninger i sagen.

Årsagen til at sagen har været hemmeligholdt, er, at man har frygtet for kvindens sikkerhed, idet der skal være kommet trusler om, at hun vil blive dræbt, hvis politiet bliver involveret.

- At vi går ud med sagen nu, skyldes, at vi trods en bred efterforskning har brug for flere informationer, lød det fra Tommy Brøske på politiets pressemøde, hvor han også understreger, at der ligger mange overvejelser bag beslutningen om at fortælle offentligt om sagen.

De håber derfor, at de kan få informationer fra nogen, der har set noget i forbindelse med kvindens forsvinden, eller som ellers ved noget om kidnapningen.

Anders Holch Povlsen og hans familie kender desværre alt til bagsiden af medaljen ved at være rig og berømt. Foto: Jan Sommer Krimi Rystede danske rigmænd - sådan gik forbryderne efter dem

Politiet har offentliggjort dette billede af Anne-Elisabeth Falkevik Hagen i forbindelse med pressemødet om sagen. Foto: Ole Berg-Rusten/Ritzau Scanpix
Politiet har offentliggjort dette billede af Anne-Elisabeth Falkevik Hagen i forbindelse med pressemødet om sagen. Foto: Ole Berg-Rusten/Ritzau Scanpix
 

Politiet har ikke set eller hørt livstegn fra kvinden siden 31. oktober. Der har dog løbende været kontakt med de formodede kidnappere via en krypteret elektronisk forbindelse.

- De har valgt en digital kommunikationsplatform, som er dårligt egnet til kommunikation. Der har ikke været nogen verbal kommunikation, lød det fra politiinspektøren.

Ifølge politiet er der tale om en yderst alvorlig og vanskelig sag, hvor politiet har haft vanskeligt ved at finde spor, hvorfor de altså nu efter omkring 10 uger har besluttet sig for at gå ud og tale offentligt om sagen.

Gift med milliardær
Anne-Elisabeth Falkevik Hagen er gift med den norske milliardær Tom Hagen, der ifølge finansmagasinet Kapital er nummer 172 på listen over Norges 400 rigeste.

Han var selv taget på arbejde 31. oktober, da kvinden blev bortført fra deres fælles hjem i Lørenskog, der ligger mellem Oslo og Lillestrøm.

Anne-Elisabeth Falkevik Hagen menes bortført fra parrets hjem. Foto: Ole Berg-Rusten/Ritzau Scanpix
Anne-Elisabeth Falkevik Hagen menes bortført fra parrets hjem. Foto: Ole Berg-Rusten/Ritzau Scanpix

Fra politiets side har flere enheder været involveret i opklaringsarbejdet. Foruden flere politidistrikter er også de nationale politienheder Kripos og Økokrim involveret, mens også Europol og Interpol er blevet inddraget i sagen, idet man ikke ved, om den bortførte kvinde befinder sig inden for eller uden for Norges grænser.

Desuden er Norges rigsadvokat løbende blevet orienteret.

- Det ville være forkert af mig at udtale mig på baggrund af de orienteringer, jeg har fået. Jeg er blevet orienteret flere gange, sidst tidligere i denne uge. Det er vigtigt nu, at én stemme udtaler sig i det offentlige rum, og det må være politiet, siger rigsadvokaten til VG.

Hagen-parret har tre voksne børn og flere børnebørn.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen