Chokerende: Falder i søvn på motorvej

Chaufføren var faldet i søvn bag rattet og kørte direkte op i flere biler, der holdt i kø på motorvejen

49-årige Piak Rawutchu kørte tirsdag i høj hastighed på den thailandske motorvej, da han pludselig faldt i søvn bag rattet og derfor ikke bremsede, da trafikken foran ham var gået i stedet.

Det endte i en voldsom ulykke, da lastbilen bankede op i den bagerste bil og videre ind i flere andre biler.

En dashcam-optagelse afslører den skrækindjagende episode, som du kan se over artiklen.

- Jeg kørte fragten (marmelade, red.) fra Udon Thani til Laos, men jeg faldt i søvn og så ikke, at bilerne foran mig satte farten ned, så jeg ramte dem, siger chaufføren om ulykken, der fandt sted på motorvejen i Nong Khai i det nordøstlige Thailand.

Seks biler blev ødelagt og fem personer led skade, men heldigvis blev ingen alvorligt såret.

Politiet oplyser, at chaufførens firma har lovet at betale for de materielle skader samt for de involveredes hospitalregninger.

- De kompenserer de tilskadekomne og giver chaufføren en påtale for at falde i søvn, når han burde have været opmærksom på trafikken, sagde politichefen.